
Støj på hospitaler
Problemer med støj er størst på intensivafdelinger, fødestuer, opvågninger og andre travle afdelinger. Støjniveauet bliver ofte forstærket af dårlig akustik og kan i særlige tilfælde komme helt op på højde med en rockkoncert.
Går ud over personale og patienter
Det kan gå ud over medarbejdernes koncentrationsevne, og de kan blive stressede, trætte og få hovedpine. Alt sammen noget, der øger risikoen for fejl.
Støj går også ud over patienterne, der ikke kan sove ordentligt eller bliver unødigt bekymrede over alarmerne. Det kan forsinke helbredelsen og give unødigt mange forstyrrende henvendelser til personalet.
Læs også:
- Gode råd til at dæmpe støjen om små, effektive tiltag, der kan ændre lydbilledet
- Anbefalinger ved ny- og ombygning på hospitaler
- Case: Ro på intensiv i Randers
- Case: Indsats mod støj på opvågningen
- Viden om støj på hospitaler
- Krav og regler
Et udbredt problem for personalet
I NFA’s undersøgelse om Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014, svarede mere end halvdelen af dem, der arbejder i hospitalssektoren, at de oplever generende støj i mere end 1/4 af arbejdstiden. Godt hver tiende medarbejder oplever høj støj.
Der er således god grund til at tage fat på problemerne, hvis I ikke allerede har gjort det.