Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen for dig. Du accepterer ved at fortsætte.

OK, det er forstået.Læs mere om vores brug af cookies.
  • Min side
  • Nyhedsbreve
  • Kontakt
BFA Logo Negativ
INDEKLIMAPORTALEN.DK- Alt om indeklima
  • Månedens tema 
    • Temaer i 2018 
      • Januar - Tør luft
      • |Februar - Fra byggeri til drift
      • |Marts - Luftkvalitet på sygehuse
      • |April - Rengøring
    • |Temaer i 2017 
      • Januar - Kulde på arbejdspladen
      • |Februar - Hvad er godt arbejdslys?
      • |Marts - Fungerer ventilationen?
      • |April - Ungå ultrafine partikler
      • |Maj - Varme og solindfald
      • |August - Ny teknologi kan mindske lugtgener
      • |September - Skru ned for støjen
      • |Oktober – Skift lamperne før PCB-læk
      • |November - Få frisk luft på skolen
      • |December - Få styr på indeklimaet, inden I flytter
    • |Temaer i 2016 
      • Januar – luft ud og få varmen
      • |Februar – styr på afgasning
      • |Marts - Dæmp støjen på hospitalet
      • |April - Få styr på solafskærmningen
      • |Maj - Det bedste indeklima er udenfor
      • |Juni - Undgå farlige partikler
      • |August - Få ny luft i gamle bygninger
      • |September - Farlige stoffer
      • |Oktober - Test indeklimaet, før I flytter ind
      • |December - Levende lys påvirker indeklimaet
    • |Temaer i 2015 
      • Januar - Fodkulde
      • |Februar - skjult skimmel
      • |Marts - Hold støjen ud(e)
      • |Maj - produktivitet
      • |Juni - varme og lukkede vinduer
      • |Oktober - Rummets atmosfære og æstetik tæller
      • |November - Støj i rum med børn
    • |Temaer i 2014 
      • Januar - nyt om PCB
      • |Februar - støj i storrum
      • |Marts - ESCO og indeklima
      • |April - Nudging og adfærd
      • |Maj - Oversvømmelser
      • |Juni - Få styr på varmen
      • |September - Indeklima
      • |Oktober - Få mere dagslys
      • |November - Statisk elektricitet
      • |December - Undgå levende lys
    • |Temaer i 2013 
      • Januar - Få varmen i kulden
      • |Februar - Indirekte og fleksibelt lys
      • |Marts - Rygepolitik
      • |April - Indeklima og sygdomme
      • |Maj - Indeklima og byggematerialer
      • |Juni - Varme
      • |August - Planter
      • |September - APV og indeklima
      • |Oktober - Arkitektur og indeklima
      • |November - Øjenirritation og indeklima
    • |Temaer i 2012 
      • Januar - Bæredygtigt byggeri
      • |Februar: Arbejde i røgfyldte hjem
      • |Marts: Indflydelse på indeklimaet
      • |April: Solafskærmning
      • |Maj: Støj
      • |Juni: Klassificeret indeklima
      • |August: Indeklima og produktivitet
      • |September: Afgasning
      • |Oktober: Vedligeholdese
      • |November: Energirenovering
  • |Alt om indeklima 
    • Hvad er indeklima 
      • Typiske årsager
      • |Gener fra indeklimaet 
        • Sygdomsrisiko 
          • Usynlig sygdomsrisiko
          • |Sygdomme
          • |Gode råd
        • |Øjenirritation 
          • Hvad er årsagen?
          • |Gode råd
          • |Case: UM befugter indeklimaet
          • |Læs mere
        • |Allergi 
          • Allergi
          • |Luftkvalitet
          • |Luftfugtighed
          • |Allergi på arbejdet
          • |Læs mere
        • |Eksempler
    • |Produktivitet 
      • Gode råd til øget produktivitet
      • |Godt indeklima betaler sig
      • |Bedre præsentationer via indeklima
      • |Fakta om indeklima og produktivitet
      • |Er CO2 en synder
      • |Børn har mindre sygefravær
      • |Samlet effekt ukendt
      • |Case: Tilfredse medarbejdere i banken giver bedre bundlinje
      • |Case: Lys og luft på skolen
    • |Indeklima generelt 
      • Indeklimaet kvalitetsmærkes efter Dansk Standard 
        • De ni parametre
        • |Se på indeklima ved energirenovering
        • |Brugerne høres ved certificering af indeklima
        • |Klassificering har øget fokus på indeklimaet
      • |Nudging og adfærd 
        • Kom i gang med nudging
        • |Psykologien bag
        • |Case: Vi lufter mere ud nu
        • |Grøn smiley motiverer
      • |Indeklima og brugerinvolvering 
        • Brugerinvolvering når I bygger eller flytter
        • |Gode råd og værktøjer til involvering
        • |Case: Dialog om det nye storrumskontor
        • |Case: Personalet har fået indflydelse på nyt sygehus
      • |Klimakrisen presser indeklimaet
      • |Det bedste indeklima er udenfor 
        • Adgang til natur giver trivsel
        • |IBC har trukket naturen ind
        • |Fra kedelig gårdhave til attraktivt mødested
        • |Gode råd: Kom mere ud
      • |Vedligehold 
        • Case: Centralt styr på vedligeholdelse
        • |Sæt vedligeholdet i system
        • |Sådan vedligeholder du indeklimaet
      • |Få styr på indeklimaet, inden I flytter 
        • 10 gode råd når I skal flytte
      • |Vi vil selv skrue på indeklimaet
    • |Temperatur og træk 
      • Varme 
        • Kort og godt om varme
        • |Regler
        • |Hvordan skal man forholde sig?
        • |Varme indefra
        • |Solvarme 
          • Gode råd
          • |Bagom glasfacader 
            • Trekronerskole
        • |Måling
        • |Hvad gør vi?
        • |Hedebølge
        • |Når vinduer ikke kan åbnes
        • |Erfaringer 
          • Holder vagt ved udluftning
          • |Case: Facaderenoveringer
          • |DSB
          • |Microworld
          • |Jobliv Danmark
          • |Psykiatrisk Center Syd
          • |Havebæk Plejecenter (1)
          • |Havebæk Plejecenter (2)
      • |Solafskærmning 
        • Automatik holder solvarmen ude
        • |Solen er kilde til bedre indeklima og økonomi
        • |Vælg den bedste solafskærmning
        • |Case: Virklund Skole
        • |Case: Randers Kommune
        • |Case: Malling Skole
      • |Kulde 
        • Find årsagen
        • |Løsninger
        • |Gode råd her og nu
        • |Husk udluftningen
        • |Kulden sætter tempoet ned
        • |Fodkulde 
          • Gode råd mod fodkulde
        • |Case: Sorø skifter indgangsparti
        • |Case: Fik varmen på kontoret
        • |Case: Forsatsruder hindrer ikke udluftning
      • |Træk
      • |Måling
      • |Love og regler
      • |Læs mere
    • |Luftkvalitet 
      • Ventilation 
        • Vedligeholdelse
        • |Ventilationstyper 
          • Naturlig ventilation 
            • Eksperten
            • |Tjekliste
          • |Mekanisk ventilation 
            • Ansvaret
            • |Eksperten
        • |Ventilation på sygehuse 
          • Ventilerede madrasser
          • |Tænk i ombygning, før I bygger
        • |Ny ventilation i gamle bygninger
        • |Hvad, hvordan og hvorfor
        • |Skolernes indeklima er for dårligt 
          • Dårligt indeklima hæmmer børns udvikling
        • |Sanserne er ikke gode til at styre luftkvaliteten
        • |Cases og inspiration 
          • Svanepunktet
          • |Ventilation uden træk
          • |Gamle bygninger
          • |Renset udsugning fik luften til at strømme igen
        • |Links
      • |Afgasning 
        • Gode råd om at undgå gener ved afgasning
        • |Værd at vide om afgasning
        • |Case: Afgasning fra gulv på skole
      • |Lugt 
        • Roberta lugt og skrald
        • |Intelligente bleer
        • |Luftrensere - bakterier, røg og urinlugt
      • |Fugt & Skimmel 
        • Hvad er skimmelsvampe?
        • |Hvor farligt?
        • |Tegn på skimmel 
          • Detaljeret tjekliste
        • |Stop fugt og skimmel
        • |Forebyg med god vedligeholdelse
        • |Efter oversvømmelser 
          • Undgå fugt pga klimaændringer
        • |Fare ved efterisolering
        • |Informer åbent
        • |AMO's ansvar og opgave
        • |Vejledninger mv
        • |Cases 
          • Kolding vedligeholder systematisk
          • |Case: Har lært af 402 vandskader
          • |Fandt skimmel i væggen
      • |Tør luft 
        • Konsekvenser
        • |Hvad gør vi?
        • |Case: Børnehavens personale er sjældent syge
      • |Farlige stoffer 
        • PCB i indeluften 
          • Helbred og grænseværdier
          • |Det kan I selv gøre
          • |Find og fjern PCB
          • |Case: Åbenhed letter
          • |Da Hvalsø Skole fandt PCB
        • |Radon 
          • Måling af radon
          • |Sundhedsrisiko ved radon
        • |Ftalater i indeklimaet
        • |Asbest 
          • Case: Hurtig reaktion
          • |Fjernes eller indkapsles?
        • |Formaldehyd
      • |Mennesker 
        • Luftkvalitet i klasseværelset
      • |Planter renser luften 
        • Vil ikke af med planterne igen
        • |Gode planteråd
      • |Luftrensere 
        • Luftrensere ikke uden problemer
        • |Bedre luftrensere kan blive en gevinst for miljø og økonomi
        • |Fakta om luftrensere og ozon
      • |Måling 
        • Indendørs CO2
        • |Elever målte CO2
        • |Hvornår skal der luftes ud?
      • |Farlige partikler 
        • Gode råd til at undgå bilos i indeklimaet
        • |Tobaksrøg 
          • Sætter luftrenser op i rygerhjem
          • |Røgen er på vej helt ud
          • |Hvorfor undgå passiv rygning?
          • |Arbejde i røgfyldte hjem 
            • Motiverer til rygestop
            • |Åbenhed er første skridt
            • |Rygevaner er tabu
            • |Syg af passiv rygning
        • |Levende lys 
          • 10 tips til bedre juleklima
        • |Rengøring & støv
        • |Nanopartikler
        • |Case: Ændret adfærd er med til at mindske forurening
      • |Gode vintervaner 
        • Gode råd til adfærd
        • |Case: 9.x ændrer vaner
      • |Krav & regler
    • |Lys 
      • Dagslys 
        • Gode råd til mere dagslys
        • |Dagslys gør dig produktiv
        • |Dagslys styrer humøret
        • |Case: Lyset holder dig vågen
        • |Godt dagslys inde giver flere bæredygtige point
        • |Mere lys i nyt byggeri
        • |Case: Lyset trækker
        • |Slip mere lys ind - men pas på
      • |Kunstigt lys 
        • Valg af belysning
        • |LED - fordele og ulemper
        • |Indirekte og fleksibelt lys 
          • Råd og regler om lysdesign
          • |Fleksibelt lys øger fokus
          • |Case: Elever fik egne lamper
        • |Dynamisk kunstlys
        • |Vedligehold lys og styring
      • |Lys og helbred
      • |Gode råd
      • |Måling
      • |Bortskaffelse
      • |Krav og regler
      • |Læs mere
    • |Støj & akustik 
      • Reducer teknisk støj
      • |Akustik og absorbenter
      • |Støj i storrumskontor 
        • Gode råd til at dæmpe menneskelig støj
        • |Storrumskontor på dagsordenen
        • |Indretning kan skabe et bedre lydbillede
        • |Idékatalog om akustik
        • |Case: Det stille storrumskontor
        • |Case: Udvikler egne løsninger
        • |Case: Leveregler og reoler dæmper lyden
        • |Case: Støj gav misforståelser
      • |Støj i rum med børn 
        • Dæmp støjen
        • |Akustikregulering
        • |God akustik i skolen
        • |Gode råd til daginstitutioner 
          • Pædagogik dæmper uro
        • |Støjvogtere
        • |Cases 
          • Ro til leg og fordybelse
          • |Bedre skole med god akustik
          • |Kommune skærper krav
          • |Deler leg og støj op
          • |Støjprojekt gavner stadig
          • |En dæmper på stemmerne
          • |På jagt efter kilder til støj
          • |Høje møbler - lav støj
      • |Støj på hospitaler 
        • Gode råd til mere ro
        • |Gode råd ved om- og nybygning
        • |Case: Mere ro på intensiv i Randers
        • |Case: Støjniveauet sænkes på opvågningen
        • |Viden om støj på hospitaler
      • |Støj udefra
      • |Måling
      • |Krav & regler
      • |Høreskader - Tinnitus 
        • Hjælpen
        • |Hvordan hjælper man sin kollega med Tinnitus?
        • |Mellemørebetændelse hos børn
    • |Statisk elektricitet 
      • Forebyg statisk elektricitet
      • |Risikoen er minimal
      • |Måling
      • |Typiske spørgsmål
      • |10 gode råd 
        • Læsernes gode råd
      • |Regler mv.
      • |Case: Løsninger afhænger af mange faktorer
    • |Rengøring 
      • Gode råd
      • |APV
      • |Fælles ansvar
      • |Vedligeholdelse
      • |Arbejdstilsynets regler
      • |Mere om rengøring
      • |Case: Indesko giver bedre indeklima
      • |Case: Ryd op og luft ud
  • |Din arbejdsplads 
    • Kontorer 
      • Erfaringer
      • |Kort og godt
      • |Indretning og inventar
      • |Storrumskontor 
        • Støj i storrum 
          • Mange klager over støj
          • |Hvad er hvid støj
          • |Case: Storrum uden støjklager
          • |Gode råd
        • |Fælles indeklima
        • |Ny guide til storrum 
          • Lyn guide
      • |Kontormaskiner 
        • Guide 
          • Vejledning
          • |Målinger
        • |Eksempel på forløb
        • |Læs mere
      • |Love & regler
      • |Læs mere
    • |Uddannelsesinstitutioner 
      • Erfaringer om skolebyggeri
      • |Kort og godt
      • |Indretning og inventar
      • |Godt skolebyggeri
      • |Love & regler
      • |Læs mere
    • |Sygehuse 
      • Særlige risici
      • |Kemiske stoffer
      • |Love & regler
      • |Erfaringer
      • |Læs mere
    • |Daginstitutioner 
      • Erfaringer - cases
      • |Kort og godt
      • |Indretning og inventar
      • |Love & regler
      • |Læs mere
    • |Plejehjem og døgninstitutioner 
      • Erfaringer
      • |Kort og godt
      • |Love & regler
      • |Læs mere
    • |Roller & ansvar 
      • Arbejdsmiljøorganisationen 
        • Vedligehold indeklimaet
      • |Bedre indeklima med APV 
        • Case: APV fik øje på rodet
        • |Case: Lytter til eleverne
        • |Spørg også de andre
      • |Arbejdsmiljørådgivning
    • |FAQ: Spørgsmål/svar
  • |Byg med omtanke 
    • Godt indeklima skaber værdi
    • |Byggeri, støj og skoler 
      • Et larmende problem
      • |Smukt skolebyggeri
      • |Tag brugerne med på råd
    • |Byggeriets aktører og proces
    • |Arkitektur 
      • Case: Solhuset
      • |Spørgsmål til byggeudvalget
      • |Rummets atmosfære og æstetik 
        • Gode råd
        • |Rum kan stresse
        • |Skylab gør glad
    • |Bæredygtigt byggeri 
      • DGNB giver trivsel og produktivitet 
        • Case: Godt med en tjekliste
        • |Fakta om DGNB
      • |Grønne kontorer 
        • EnergiMidt
        • |Medarbejderne tages med på råd om indeklima
        • |Fakta om lavenergi i EnergiMidt
      • |Passivhuse 
        • Børnehuset Dragen
        • |Case: Godt indeklima på EUC Nord
      • |Case: Bygget til sundt indeklima
    • |Energirenovering 
      • ESCO
      • |Case: Nyt varmesystem giver ren luft
      • |Krav om indeklimakvalitet
      • |Mere lys og luft på biblioteket
      • |Konkrete spørgsmål til energirenoveringen
      • |Case: Frederikshavnske skoler
    • |Stil krav til materialer 
      • Konkret valg af materialer
      • |Undgå afgasning 
        • Forskellige mærkninger
        • |Dansk Indeklima Mærkning 
          • Baggrund og interesse
          • |Erfaringer fra DR
        • |Indoor Air Comfort
      • |Materialers substans og holdbarhed
      • |Gulvets betydning 
        • Gulvtyper - fordele og ulemper
        • |Her kan høje hæle gå i fred
        • |Gode råd om gulve
      • |Case: Glas og sten
    • |Fra byggeri til drift 
      • Test indeklima før indflytning
      • |Sådan gør I 
        • Metoder og test
      • |Case: SDU fik optimal bygning
      • |Case: Enkel proces skal sikre drift
    • |Typiske symptomer
    • |Teknisk information
    • |Spørgsmål / svar
    • |Krav, love og regler
  • |Om portalen 
    • Nyhedsbreve
    • |Kontakt 
      • Webredaktion
    • Min side
    • Nyhedsbreve
    • Kontakt

Min side

  • Hvad er indeklima
  • Produktivitet
  • Indeklima generelt
  • Temperatur og træk
  • Luftkvalitet
  • Lys
  • Støj & akustik
    • Reducer teknisk støj
    • Akustik og absorbenter
    • Støj i storrumskontor
    • Støj i rum med børn
    • Støj på hospitaler
    • Støj udefra
    • Måling
    • Krav & regler
    • Høreskader - Tinnitus
      • Hjælpen
      • Hvordan hjælper man sin kollega med Tinnitus?
      • Mellemørebetændelse hos børn
  • Statisk elektricitet
  • Rengøring
  • Forside »
  • Alt om indeklima »
  • Støj & akustik »
  • Høreskader - Tinnitus »
  • Mellemørebetændelse hos børn
Gem side ved at oprette dig som bruger her

Mellemørebetændelse hos børn

Denne artikel vil se nærmere på betydningen af mellemørebetændelse for hørelsen og sprogtilegnelsen. Vi vil altså hovedsagelig fokusere på mellemørets funktion og de konsekvenser, som et ikke-velfungerende mellemøre kan have.

Af Susanne Nemholt, cand.mag i audiologopædi

Mellemørets funktion

Øret er opdelt i tre områder, nemlig det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre afgrænses til mellemøret af trommehinden og mellemøret afgrænses til indre øre af endnu en membran - det ovale vindue, der markerer overgangen til det indre øre. Mellemøret er et luftfyldt hulrum, og indre øre er væskefyldt.

Vi har brug for et velfungerende mellemøre for at få lyd videresendt fra det ydre øre til det indre øre, således at signalet kan sendes videre op til hjernen, hvor lyden afkodes og fortolkes. I mellemøret bliver lyden forstærket med ca. 25 - 30 dB. Denne forstærkning er meget hensigtsmæssig. For lyden skal transmitteres videre gennem væske i det indre øre, og væske giver mere modstand end luft. Vi er altså afhængig af mellemørets forstærkningseffekt. Denne
forstærkning kan kun lade sig gøre, hvis mellemøret forbliver luftfyldt.

Fra mellemøret til næsesvælget er der forbindelse gennem det eustakiske rør. Denne passage sørger for at der er samme tryk på de to sider af trommehinden og sørger også for at luften i mellemøret bliver udskiftet. Det sker hver gang vi synker eller gaber. Hvis passagen gennem det eustakiske rør bliver lukket til, vil der opstå et undertryk i mellemøret. Hvis dette undertryk bliver ved med at være der over længere tid (typisk et par måneder) vil slimhinden i mellemøret danne væske.

Væsken kan give en hørenedsættelse på op til 45 dB, bl.a. fordi mellemøret nu ikke længere kan give os den forstærkning, som der er brug for og nedsætter trommehindens bevægelighed Man kan sammenligne væsketilstanden i mellemøret med forskellen på at hoppe på en våd og tør trampolin. Hvis vi skal hoppe på en våd trampolin, skal vi bruge meget mere kraft for at få sat trampolinen i svingning end hvis trampolinen er tør. Hvis der er væske i mellemøret, har vi altså brug for at lyden bliver kraftigere, for at vi kan få lyden sendt videre i systemet. Dette kaldes et konduktivt høretab.

Anotomy _of _ear

Hvad er mellemørebetændelse?

Mellemørebetændelse kan opstå som en akut sygdom, ved en infektion i mellemøret (kaldes akut otitis media), men kan også komme til udtryk ved at der er væske i mellemøret uden at der kan påvises en egentlig infektion (sekretorisk otitis media – forkortes SOM).

Den akutte mellemørebetændelse er meget hyppig hos børn fra et halvt til fire år. I fire års alderen har 50% af alle børn haft akut otitis media. Typiske årsager er forkølelse, bihulebetændelse, influenza og børnesygdomme. Akut mellemørebetændelse giver som hovedregel feber, smerter og hørenedsættelse. Barnet vil reagere på smerterne og lægen kan relativ let finde frem til årsagen på baggrund af sygehistorie og ved at se på barnets trommehinde (otoskopi).

Væske i mellemøret er overordentlig hyppigt hos mindre børn, især vuggestue- og børnehavebørn. Før skolealderen har 80% af alle børn haft mindst én episode. Årsagen er næsten altid langvarig forkølelse, som fører til nedsat funktion af det eustakiske rør og derved undertryk i mellemøret, men kan også opstå efter en akut mellemørebetændelse. Sygdommen udvikler sig langsomt og diagnosen er svær at stille.

Udviklingsfasen med undertryk kan vare flere måneder, og efterhånden vil slimhinden i mellemøret reagere på undertrykket ved at producere sekret, et såkaldt sekretionsstadium, der kan fortsætte i måneder, og hvor barnet har væske i mellemøret. I det efterfølgende stadie vil sekretproduktionen aftage og sygdommen vil være aftagende.

Symptomerne er især tillukningsfornemmelse, nedsat hørelse og tinnitus, men mange børn reagerer ikke på symptomerne, sandsynligvis fordi sygdommen udvikler sig så langsomt. Man skal derfor være opmærksom på andre signaler fra barnet og ofte vil det være pædagogerne i daginstitutionen, der først registrerer ændringer hos barnet. Da væske i mellemøret som nævnt giver nedsat hørelse, vil barnet ofte ikke reagerer på lyde og snak, som det plejer.

Nogle børn bliver pylrede, mister appetit og vil ikke frivilligt lægge sig vandret. Hvis sygdommen står på i længere tid, kan
taleudviklingen forsinkes. Nogle børn bliver passive og trækker sig i deres kommunikation, mens andre børn bliver mere vilde og aggressive. Barnet vil ofte være mere træt end normalt, fordi den nedsatte hørelse betyder at de skal anstrenge sig mere for at høre og lytte. Stemmer og ord vil lyde anderledes end de plejer, og barnet kan blive usikker på, hvad der egentlig bliver sagt til det.

Lægen vil ikke kunne påvise sekretorisk otitis media blot på baggrund af sygehistorie og otoskopi. For at kunne diagnosticere væske i mellemøret, er lægen nødt til at foretage en tympanometri. Tympanometri er en målingsteknik, der fortæller noget om mellemørets tilstand. Man måler mellemørets akustiske modstand, og kan aflæse på målingskurven om mellemøret er normalt (luftfyldt), væskefyldt eller har undertryk (dårlig ventilation, hul på trommehinden eller dræn).

“Vejledning i Tympanometri i almen praksis” anbefaler at man indfører tympanometri som en del af de årlige undersøgelser af børn, især ved 1, 2, 3 og 4 års alderen.

Dræn som behandlingsmulighed

Hvis barnet har haft væske i mellemøret i mere end 3 måneder eller har hyppigt tilbagevendende akut mellemørebetændelse, er der indikation for dræn. Drænets hovedfunktion er at skabe ventilation af mellemøret, så mellemørets slimhinden gradvist bliver normalt igen.

Dette forbedrer også funktionen af det eustakiske rør, som er en forudsætning for at sygdommen helt forsvinder.
Hørelsen forbedres meget hurtigt efter indsættelsen af drænet og bliver efterhånden normal. Drænet vil hos en del børn forårsage forkalkning i trommehinden i større eller mindre grad. Det betyder at trommehinden bliver lidt mere stiv, men har ikke nogen målelig betydning for hørelsen. Drænbehandling af børn har i mange år været omdiskuteret.

I 2001 måtte daværende sundhedsminister Arne Rolighed svare på spørgsmålet: ”Vil ministeren nærmere redegøre for,
hvilke skadelige eftervirkninger mellemørebetændelse og dræn i øret kan have på det enkelte barn i dets videre udvikling som ung og voksen, herunder eventuelt nødvendige fravalg i personens senere karrierevalg?”

Han svarede bl.a.:
”(..) Drænet falder ud af sig selv i løbet af 3-12 måneder. Der ses meget få komplikationer i forbindelse med anlæggelse af drænet, men der kan ses komplikationer på længere sigt.

Ca. 25% af alle, der har haft et dræn, har et lille hvidt arvævsområde, som muligvis er svagere end den øvrige del af trommehinden, men som ikke bevirker et varigt høretab. Området kan briste ved trykpåvirkninger, som fx ved flyvning, eller kan briste i forbindelse med mellemørebetændelse i voksenalder. Bristningen heler som regel hurtigt op uden komplikationer. Meget få personer får mere alvorlige komplikationer som medførende høretab som følge af behandling med dræn.

Det er herudover vanskeligt at få et præcist indtryk af, i hvilket omfang drænet alene medfører komplikationer. Mange af komplikationerne ses også ved ubehandlede tilfælde af væske i mellemøret, og fx har 2- 4% af alle, der har haft en eller anden form for mellemørebetændelse, behandlet eller ubehandlet, større eller mindre hørenedsættelse i voksenalder. Der forskes i en lang række lande (..) i fordele og ulemper ved drænbehandling.

I Danmark følges, i lighed med en række andre lande, de amerikanske retningslinier fra 1997 for drænbehandling. Ifølge disse retningslinier skal man først isætte dræn, når der pga. væske har bestået et dobbeltsidigt høretab i mere end tre måneder. Såvel i Danmark som i andre lande indsættes tillige dræn, hvis barnet har haft 5-6 tæt på hinanden følgende, behandlingskrævende mellemørebetændelser. Det er vigtigt at inddrage årstiden og barnets alder i beslutningsgrundlaget, da SOM svinder spontant med stigende alder og i sommerhalvåret. (..) 

10% af alle med SOM har varige trommehindeforandringer, uanset om de er drænbehandlet eller ej. Hos disse 10% har mellemøresygdommen konsekvenser for deres erhvervsvalg. Ved hørenedsættelse kan man ikke arbejde med radiokommunikation og lign., og ved svagheder i trommehinden frarådes arbejde, der medfører trykpåvirkninger af trommehinden, fx dykkerarbejde eller arbejde i fly.”

Et kvalitetsudviklingsstudie af drænbehandling i ørelægepraksis i region Syddanmark fra 2008 viser i øvrigt at de undersøgte speciallæger fulgte de opstillede retningslinier for drænbehandling af børn i speciallægepraksis.

Undersøgelsen viste også at “øresmerter” og “dårlig nattesøvn” var de hyppigste klager over barnet fra forældrenes side. Derimod var “dårlig hørelse” og “balanceproblemer” ikke så hyppige klager. Faktisk havde en stor del af forældrene ikke bemærket dårlig hørelse som et problem, til trods for at 45% af forældrene lagde mærke til bedre hørelse efter operationen, hvor de ikke havde lagt mærke til hørenedsættelsen inden. Dette stemmer godt overens med andre undersøgelser.

En af grundene til at det er så vanskeligt at opdage hørenedsættelsen, er at den først bliver tydelig for omverdenen, når barnets sprog enten går i stå eller ændrer sig. Når barnet hører upræcist i starten af sin sprogtilegnelse, bliver det vanskeligt for barnet at skabe præcise indre lydbilleder og det får betydning for det sprog, som barnet producerer. Gentagne perioder med væske i ørerne kan derfor få betydning for barnets sprog og adfærd, fordi det får vanskeligt ved at kommunikere. Undersøgelser viser at der i danske daginstitutioner er et højt støjniveau, og dette vanskeliggør yderligere de udsatte børns betingelser for at tilegne sig sprog.

Det er meget svært at opfatte tale i støj, og ofte må vi gætte os frem i forsøget på at forstå, hvad der bliver sagt. Voksne bruger deres viden om sproget, deres ordforråd og deres indre lydbilleder til dette “gætteri”, mens børn - de sproglige nybegyndere - ikke har de samme muligheder for at uddrage mening ved at gætte sig frem. Og hvis deres hørelse er nedsat, er det stort set umuligt for dem at kommunikere i støj.

Kilder:

De Boer et al: Vejledning i Tympanometri i almen praksis, Publiceret: 12. november 2003

Eltang: Sekretorisk otitis media (SOM) hos børn. Referat fra temadag, Vejle Amt, 1999.

Holmelund: Når det sætter sig i ørerne, Nyt fra Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede, nr. 4, 1998

Jepsen et. al; Øre- næse- halssygdomme & hoved-halskirurgi, Munksgaard, 9. udgave, 2. oplag 2000

Jung Johansen et al: Kvalitetsundersøgelse af ørelægers drænbehandling i Region Syddanmark, Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis, 2009

Senest revideret den 20. januar 2016
Ansvarlig for siden: Rasmus Monnerup Jensen

Åbne kontormiljøer

Aabnekontorer (1)
Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere her

Vi anbefaler

  • Krav og regler
  • Støj udefra
  • Gode råd ved om- og nybygning på hospitaler
  • Case: Børnehuset har lagt en dæmper på stemmerne
  • Støjprojekt gavner stadig efter ti år
Læs mere

Stop støj i dagtilbud og SFO

Stoejidagtilbudsfo

Støj i dagtilbud og SFO: Kort introfolder til kollegerne.

5 tips om god akustik: To ark om proces og løsninger til uddeling eller til opslagstavlen.

3BAR dattersites

  • Forside »
  • Alt om indeklima »
  • Støj & akustik »
  • Høreskader - Tinnitus »
  • Mellemørebetændelse hos børn

Læs om cookies

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, Studiestræde 3, 3. sal, 1455 København K.
Tlf: 33 93 12 55. Mail: sekretariat@3bar.dk