Del: - -

Sunde planter giver bedre indeklima

Sunde, bladrige planter renser luften, tilfører ilt og kan forbedre det akustiske miljø på kontorer og institutioner.

Tekst og foto: Lone Bolther Rubin

Har I husket at vande blomster? Sunde og frodige prydplanter på arbejdspladsen er ikke kun en fryd for øjet. De er også en fryd for indeklimaet. Læs også de to cases:

Planter reducerer luftens indhold af flygtige organiske stoffer (VOC’er), øger luftfugtigheden og omsætter CO2 til ilt. Desuden kan plantevægge have en positiv indflydelse på akustikken. Alt sammen er det med til at gøre indeklimaet sundere og mere behageligt at opholde sig i.

Professor anbefaler planter

Renate Müller er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Hun og hendes team forsker i prydplanters påvirkning på omgivelserne og betydning for mennesker.

- Jeg kan helt sikkert anbefale planter på arbejdspladsen. Vi har længe vidst, at planter kunne optage forurenende stoffer fra luften, men de seneste resultater af vores forskning viser, at potentialet er større, end man troede, fortæller hun.

Tidligere har man undersøgt planters evne til at optage stoffer som formaldehyd og flygtige organiske stoffer i lukkede systemer. Men de minder ikke meget om et arbejdsmiljø, hvor der er et vist luftskifte.

De seneste laboratorieforsøg er derfor lavet i et dynamisk miljø med tilførsel af ny luft og konstant forureningsniveau. De viser, at planterne og mikroorganismerne i pottemulden optager mere forurening end i de lukkede systemer.

Renate Müller formoder, at det samme vil være tilfældet i et kontor- eller skolemiljø med mange computere, møbler og andet inventar, der afgiver VOC’er til rummet.

Læs mere om afgasning fra inventar

Planterne skal gro og være sunde

Resultaterne er en del af et større forskningsprojekt, som er på vej til at blive offentliggjort. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål. Forskerne ved for eksempel ikke, hvilke planter der er bedst egnede.

Forsøgene på Københavns Universitet viste, at almindelig efeu var særdeles velegnet til at optage toluen fra luften. NASA har tidligere peget på planter som stuebirk, væddeløber og guldranke, men der kan sagtens være andre planter, der er bedre. Renate Müller giver et generelt godt bud:

- Det skal være planter, som vokser og har det godt, hvor fotosyntesen virker. Derfor er det vigtigt, at passe planterne godt. De skal have vand og lys, siger hun og fortsætter:

- Jeg formoder, at planter med mange blade og stor overflade har den største effekt. En plantevæg med billige, hurtigtvoksende klatreplanter vil have stor virkning.

Billig måde at reducere CO2

Det gælder også i forhold til at reducere indholdet af CO2 i luften. Måske er det en løsning for de mange skoler, der har problemer med højt CO2 indhold i luften?

- Teoretisk ja, men der skal nok mere til end tre planter i vindueskarmen. I forhold til andre tekniske måder at tilføre ilt til et lokale på med ventilationsanlæg og lignende, vil planter dog være et billigt alternativ. Men de skal passes – også i ferien, og man skal nok også stadig lufte ud i pauserne, siger Renate Müller.

Planter er også godt for det psykiske arbejdsmiljø

Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har også undersøgt planters betydning for det psykiske arbejdsmiljø.

Det viser sig, at mennesker har forskellig glæde af planter. Nogle bruger planterne som samtaleemne. Nogle oplever det som en positiv pause at vande og nippe planterne, mens andre glædes over at hvile øjnene på planterne under arbejdet.

Andre studier peger på, at folk, der arbejder i et miljø med planter, generelt har mindre hovedpine, lavere sygefravær, bedre trivsel og øget produktivitet.

Et studie fra Hawaii viste, at planter i et klasseværelse havde en positiv indflydelse på indlæringen. Et hospitalsstudie i Norge viste, at patienter, der havde udsigt til grønne områder, blev hurtigere raske end andre.

- Vi kan ikke pege entydigt på, hvorfor, men hvis planter har en positiv effekt på mennesker, så gør de jo gavn uanset hvad, påpeger Renate Müller.


Senest revideret den 23. april 2020