Foto: Lone Bolther Rubin
Hvad er CO2 og er det farligt når det forekommer indendørs? Hvordan skal vi forholde os til, at det optræder i de lokaler vi færdes i?
CO2 findes i luften
CO2 kaldes også Kuldioxid eller Carbondioxid. Det er en farveløs og lugtløs gas som findes helt naturligt i jordens atmosfære, da det bl.a. også opstår efter forbrænding af kulbrinter, fotosyntese og respiration.
Et helt almindeligt menneske udånder således ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag, og ved at forbruge ilt og afgive kuldioxid (CO2), og mange andre stoffer gennem ånde og sved, kan vi ikke undgå at det også optræder i indeklimaet. I sidste ende kan det medføre ubehag i form af hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.
Man kunne tro, at det var nok at tilføre planter, der kan omdanne CO2 til ilt, men det er faktisk ikke CO2 i sig selv, der giver problemer. Det er i stedet afgasning fra møbler og ting samt de bioeffluenter, som mennesker afgiver via sved, prutter og udånding. Men det er nemt at måle CO2-indholdet, og derfor bliver det en indikator for luftkvaliteten.
Læs også: Er CO2 en synder eller bare en indikator.
Grænse- og indikatorværdier
Udendørs vil man typisk finde en koncentration af CO2 i luften på ca. 380 ppm (0,038% pr. m3), men det kan varierer afhængigt af årstiden.
Indendørs har Arbejdstilsynet sat en indikatorværdi for CO2-indhold i luften til 1000 ppm, men et klasselokale er ofte meget ujævnt belastet. Eksempelvis kan én lektion gennemføres uden afbrydelser, mens man i andre lektioner kan man have opdelt eleverne i mindre grupper.
Bygningsreglementet sætter en grænseværdi på 1000 ppm ved almindelig drift i skoler og daginstitutioner samt på kontorer. For eksempel skal ventilationsanlægget i et undervisningslokale til 24 børn og 2 lærere kunne holde CO2-niveauet under 1000 ppm ved en sådan belastning. Der kan optræde enkeltstående situationer, hvor CO2-niveauet alligevel er over 1000 ppm, for eksempel hvis der er højere aktivitet, flere personer på besøg i klassen eller længere anvendelsestid end forudsat.
CO2 indikerer at indeklimaet er i fare
1000 ppm er ikke en aktionsværdi, men overskrides denne grænse må man ud og kigge på om ventilationsforholdene er tilstrækkelige.
- CO2 er ikke et problem i sig selv men man måler CO2 fordi det er en god indikator for forureningen fra andre mennesker, fortæller Lars Gunnarsen fra BUILD, det tidliger SBi.
Han påpeger samtidig, at der ved et højt CO2-niveau også er en større risiko for smitte af sygdomme og utilfredsstillende temperaturforhold.
CO2-niveauet kan beregnes og bruges som indikator på, om belastningen fra menneskene er for stor i forhold til den tilførte udeluft via ventilationen.
Måling af koncentrationen af CO2, skal derfor give en pejling på, om personbelastningen i lokalet er passende i forhold til rummets ventilation. Overskrides grænseværdierne må man øge luftskiftet eller sætte antallet af elever i lokalet ned.
Ventilation er løsningen
En af måderne man kan forbedre luften i et lokale er ved hyppig udluftning eller ventilation.
- Der er 2 veje. Dels kan man ved aktiv udluftningsadfærd ændre luftkvaliteten i lokalet. Hvis luften i lokalet er beklumret, hvad gør du så? Får man holdt de nødvendige udluftninger og åbnet vinduer nok? Den anden mulighed er at se på den mekaniske ventilation i bygningen. Er den tilstrækkelig, og kan den reguleres, fortæller Lars Gunnarsen.
Om vinteren skal man være lidt mere påpasselig med hyppig udluftning. Det vil typisk give kuldegener og træk at holde vinduerne åbne i lange perioder, og derved skabe nye udfordringer i indeklimaet.
Hyppige, kortvarige og kraftige udluftninger er vejen frem om vinteren mens man i højere grad kan sætte vinduerne på klem om sommeren.