BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (tidligere BAR SoSu og BAR U&F) gennemførte i 2009 og 2010 en storstilet landsdækkende indsats mod støj. Denne artikel blev skrevet i forbindelse med indsatsen.
Af John Peters
I tidligere tiders Østeuropa var det en ganske overskuelig opgave at bygge en ny skole: De var nemlig skabt over nøjagtig samme læst, og havde numre i stedet for navne.
Helt anderledes har det af gode grunde været i Vesten, her har arkitekterne haft stort set frie rammer, når blot budgettet og diverse byggereglementer blev overholdt.
At store fællesrum, store glasfacader, hårde glatte overflader, der ganske vist tog sig pænt og nydeligt ud, men var – og er – anstrengende at opholde og arbejde i, stadig ikke er ualmindeligt. Også selv om arkitekter i langt højere grad end tidligere indtænker akustik, atmosfære og funktionalitet som vigtige led i skole og daginstitutionsbyggeri.
Men der er stadig langt igen, før et rart indemiljø bliver den del af den arkitektoniske rygrad, når en ny skole er på tegnebræddet eller en gammel skal bygges om. Selv om der også er eksempler på skole - og institutionsbyggeri der er gennemtænk i alle detaljer.
Det mener i hvert fald arkitekt, Ulla Kjærvang, maa og proceskonsulent, der om nogen har arbejdet med arkitektur set ud fra en brugervinkel. Hun har fem års erfaring fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og har de sidste tre år arbejdet som selvstændig med daginstitutions- og skolearkitektur, og rådgiver skoler og daginstitutioner med indretning, om - og tilbygning.
Hun kender derfor alle de både store og små generende fejlbehæftede detaljer, der kan ødelægge det smukkeste bygningsværk. Ulla Kjærvangs erfaringer bygger altså både på forskning, selvsyn, men i endnu højere grad på brugernes erfaringer med arkitekternes arbejder.
God arkitektur skaber godt læringsmiljø
Måske lyder det lidt banalt, men alligevel er der solid brugererfaring for, at et godt indeklima og især et behageligt støjniveau, skaber et godt undervisningsmiljø.
- Et godt indemiljø handler lige så meget om at sanserne opfatter rummet eller bygningen som rart at være i, end at det ser smukt ud for øjet. Og her er det et problem, at det ofte er de samme termer, skoler og daginstitutioner bliver bygget over:
Brugerne, altså lærerne og pædagoger, og også for den sags skyld også eleverne, lægge meget vægt på den pædagogiske funktion, som selvfølgelig er vigtig. Men brugerne tænker ikke så meget på, at institutionen og skolen er en arbejdsplads, hvor de selv skal trives, siger Ulla Kjærsvang, og fortsætter:
- Adskillige skoler er bygget ud fra den samme typologi, hvor skolens læringscenter er i hjertet af skolen, hvorfra skolen så forgrener sig. Dette giver ofte nogle store åbne lyse og transparente rum, som mangler de små nicher og kroge og dermed steder med ro og overskuelige rum
- Lærerne skal i dag være meget ”synlige” på skolen, men de har i høj grad også behov for, at deres lærerværelse er et rart sted at opholde sig, og hvor de også kan føle sig godt tilpas. At de har et godt sted, hvor de kan trække sig tilbage.
Sol, varme og lyd
Helt tilbage fra de gamle centralskoler blev bygget, har arkitekterne lagt vægt på lyse lokaler og varme farver – med bl.a. den konsekvens, den varme, sollys afgiver, og den støj, der kommer fra de mange hårde, glatte overflader som glas og fx hårde gulve, stadig volder kvaler for børn og ansatte.
- Teoretisk set lægger arkitekter vægt på åbenhed i rummet og store, lyse rammer for skolebyggeriet. Og den form for byggeri, bliver vi nødt til at se kritisk på, for det har konsekvenser for trivslen hos både ansatte og elever. Mennesker bruger som nævnt sanserne, de føler, lytter, mærker:
Er her rart at være? Desværre viser mange erfaringer, at fx akustikken er dårlig og at der er for varmt. Nogen gange, når jeg besøger en ny skole, er jeg i tvivl om jeg befinder mig i en bank eller et sted, hvor børn skal arbejde. Der er alt for mange glatte overflader, der kaster lyden rundt, siger Ulla Kjærvang.
- Omvendt har jeg set daginstitutioner, der er bygget ud fra fingerprincippet, der fletter sig ind i landskabet og giver afstand mellem fællesrum og grupperummene. Her kan man trække sig tilbage fra ”torvet” så støj forsvinder, og man kan gå på tovet, når man ønsker liv og andre aktiviteter.
Problemløser
Ulla Kjærvang, der bor i Randers, lever af at se problemer – og løsninger – og hendes tillægsuddannelse som proceskonsulent hjælper hende til at sætte sig i brugerens sted, og se på hele miljøet og de psykologiske processer, som dårligt indeklima, støj og uigennemtænkt indretning skaber – nemlig mistrivsel – for nu at koge processen ned til essensen.
- Overordnet handler det om de processer der går i gang, når skoler og daginstitutioner skal bygges. Der ligger løsningen, som jeg ser det: Alt for ofte afsætter bygherren ikke ressourcer til ordentlig brugerinddragelse, eller at der ikke er afsat midler til at inddrage akustikere og andre eksperter i byggeri.
Arkitekterne skal blive bedre til at stille krav og dirigere processen, så eksperter, interessenter, brugere mv. kommer ind i processen på det rette tidspunkt.
Kigger vi holistisk på skole og daginstitutionsbyggeri, er det de små detaljer, som Ulla Kjærvang har iagttaget, der ofte gør en væsentlig forskel.
- Prøv at tænk på, hvorfor det for de fleste af os er så dejligt at sidde op ad en mur – og have overblikket, i stedet for i midten i et stort, åbent lokale? Rummet er reelt den ”3. pædagog” på skolen eller daginstitutionen, og derfor er indretningen og den atmosfære, den skaber, med til at stimulere sanserne på en god måde.
Eller hvad er det der gør, at festen på skolen altid ender i køkkenet, hvor der nærmest ingen plads er?
Og det gode er, at der faktisk ikke skal så meget til, før at et rum, kommer til at virke som en god oplevelse for de mennesker, der bruger stedet, mener Ulla Kjærvang.
- Begreb som ”hverdagsæstetik” blev introduceret af seniorforsker Inge Mette Kirkeby for snart otte år siden, og begrebet er stadig aktuelt.
Med andre ord: Arkitekter skal se hele vejen rundt på de løsninger de vælger, er de gode for både øjet, hørelsen og følelserne. Som det er nu, både I det daglige arkitektarbejde og på uddannelsen, er det stadig valg af materialer og teknik, der skal gå op i en højere enhed.