BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration gennemførte i 2009 og 2010 en storstilet landsdækkende indsats mod støj. Denne artikel blev skrevet i forbindelse med indsatsen.
Af John Peters
Kjærvang har sat os stævne på skolebænken – bogstaveligt talt. Nu er her stille – klokken har for længst ringet ud til dagens sidste rush hour.
- Vi kan gøre det så meget bedre. Der er desværre kommet et mantra indenfor skolebyggeri, hvor der bygges over temaet store flotte, lyse og transparente bygninger med masser af glatte, massive overflader. Konsekvensen er et dårligt arbejds- og læringsmiljø”, kommer det kontant fra arkitekten og proceskonsulenten Kjærvang, der om nogen har arbejdet med arkitektur set ud fra en brugervinkel. Hun har fem års erfaring fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og har de sidste tre år arbejdet som selvstændig rådgiver med daginstitutions- og skolearkitektur.
Ifølge Kjærvang er der nogle få arkitekter rundt omkring, der med rette kan hævde, at de i langt højere grad end tidligere indtænker akustik, atmosfære og funktionalitet som vigtige led i skole og daginstitutionsbyggeri. Men der er desværre stadig langt igen, før æstetiske og tekniske parametre sammentænkes i det arkitektoniske afsæt, når en ny skole er på tegnebrættet eller en gammel skal bygges om.
”Er her rart at være?”
- Det kan lyde banalt, men alligevel er der solid brugererfaring for, at et godt indeklima og især et behageligt støjniveau, skaber et godt undervisningsmiljø. Et godt indemiljø handler lige så meget om at sanserne opfatter rummet eller bygningen som rart at være i, end at det ser smukt ud for øjet, er den tydelige melding fra Kjærvang, der nu har rejst sig og bevæger sig rundt i rummet, stadig talende:
- Er her rart at være?, lyder det retorisk fra eksperten mens hun ivrigt gestikulerer.
- Mange arkitekter og brugere lægger vægt på åbenhed i rummet og store, lyse rammer for skolebyggeriet. Og den form for byggeri, bliver vi nødt til at se kritisk på, for det kan have konsekvenser for trivslen hos både ansatte og elever. Mennesker bruger sanserne, de føler, lytter, lugter, mærker. Desværre viser mange erfaringer, at fx akustikken er dårlig og at der er for varmt i mange af de store åbne, lyse og glatte rum. Nogen gange, når jeg besøger en ny skole, er jeg i tvivl om jeg befinder mig i en bank eller et sted, hvor børn skal arbejde, siger Ulla Kjrvang.
Kjærvang tegner og fortæller nu mere indgående om akustik. Eksempelvis om hvordan lyden kastes rundt fra de mange glatte flader som glasvægge og hårde gulve og specielt skaber problemer i store fællesrum, hvor planlagte aktiviteter som tværfaglig projektarbejde og individuel fordybelse nærmest er en umulighed. Hun peger dog på, at den rette indretning ofte kan gøre meget i forhold til akustikken, og at arbejde med pædagogikken, kan også være med til at efterregulere støjen i rummene. Men hendes erfaring er også, at det kan være svært at efterregulere et i forvejen dårligt akustisk rum, så det bliver helt optimalt.
Rummet som den ”3. pædagog”
Vi holder frikvarter. Går en tur rundt i bygningerne.
- Brugerne, altså lærerne og pædagoger, og for den sags skyld også eleverne, lægge meget vægt på den pædagogiske funktion, som selvfølgelig er vigtig. Men brugerne tænker ikke altid så meget på, at institutionen og skolen også er en arbejdsplads, hvor de selv skal trives.
- Adskillige nyere skoler er bygget ud fra den samme typologi, hvor skolens læringscenter er i hjertet af skolen, hvorfra skolen så forgrener sig. Dette giver ofte nogle store åbne lyse og transparente rum, som mangler de små nicher og kroge og dermed steder med ro og mulighed for fordybelse. Jeg kender til daginstitutioner, der er bygget ud fra fingerprincippet, som fletter sig ind i landskabet og giver afstand mellem fællesrum og grupperummene. Her kan man trække sig tilbage fra ”torvet” så støj forsvinder, og man kan gå på tovet, når man ønsker liv og andre aktiviteter.”
Kigger vi holistisk på skole og daginstitutionsbyggeri, er det de små detaljer, som Ulla Kjærvang finder, der gør en væsentlig forskel:
- Prøv at tænke på, hvorfor det for de fleste af os er så dejligt at sidde op ad en mur – og have overblikket. Vi vil gerne finde en niche når vi søger ro, og ud på torvet når der skal ske noget mere aktivt. Det er vigtigt, at der er differentierede rum til differentierede undervisning ude på skolerne. Afvekslende miljøer, der matcher brugernes forskellige behov – såvel store landskaber som mindre oaser. Rummet skal ses som den ”3. pædagog” på skolen eller daginstitutionen, hvor indretningen og den atmosfære, den skaber, er med til at stimulere lærerprocesserne på en konstruktiv måde.
Vi stopper op. Kjærvang peger på dørskiltet: ”Lærerværelset”, og forklarer at lærerne jo i dag skal være meget ”synlige” på skolen. De er ’på’ og har derfor også brug for en base – en hjemmebane - et godt sted, hvor de kan trække sig tilbage, lade batterierne op, dyrke dialogen med kollegaerne, forberede sig etc.”
Det ringer ind til sidste lektion med Kjærvang bag katederet.
Hvornår har du sidst tænkt på ’hverdagsæstetik’?
Som rådgiver er Kjærvang vant til at sætte sig i brugerens sted, og se på hele miljøet og de psykologiske processer, som dårligt indeklima, støj og uigennemtænkt indretning skaber – nemlig mistrivsel. Når der står ”støj” på skoleskemaet, er lektien klar for Kjærvang:
- Vi ved, at støj er et af de største arbejdsmiljøproblemer på institutioner og skoler. Otte ud af ti har her store problemer med støj i deres dagligdag (Kilde: godtarbejdsmiljø.dk).
Skal støj-problemerne løses er hovedbudskabet:
At sammentænke æstetik og tekniske løsninger i startfasen af byggeriet.
- Min pointe er, at der skal sættes midler af til at inddrage de eksperter, der er brug for i startfasen, for at undgå at kommende nye skoler og ombygninger står med akustiske problemer, der skaber et dårligt arbejds- og læringsmiljø.
Det er i startfasen at løsningerne skal belyses fra alle sider i tæt dialog mellem arkitekter, eksperter og brugerne.
Konkret betyder det bl.a.:
- Gør brug af professionelle akustikere i startfasen, således de er med i formgivningen.
- Få bygherren til at afsætte ressourcer til brug af eksperter.
- Etabler tekniker-workshops i startfasen, hvor skitserne gennemgås med fokus på bl.a. de akustiske udfordringer.
Begrebet ”hverdagsæstetik” blev introduceret af seniorforsker Inge Mette Kirkeby for snart otte år siden, og er stadigt aktuelt. Med andre ord: Arkitekter skal ’tænke 360 grader’ - se hele vejen rundt på de løsninger de vælger:
Er de gode for både øjet, hørelsen og følelserne?
Klokken ringer nærmest symbolsk i takt med Kjærvangs slutreplik.
Fakta:
Ulla Kjærvang er selvstændig konsulent og arkitekt, der har specialiseret sig i procesdesign, rum og adfærd når læringsmiljøer skal designes og udvikles.
Hun er forfatter til bogen ”Æstetik, Ja tak”, samt diverse artikler om skolebyggeri og æstetik i læringsmiljøet. Ydermere har Ulla Kjærvang været vært i DR-programmet ”Klasseværelset”, som blev sendt på DR2 og DR1 i september 2007.
Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed og Undervisning & Forskning har dannet et netværk af omkring 100 arkitekter og ca. 60 skolefolk, der holdt et af de to årlige møde i København den 23. marts.