Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Hvordan bliver indeklimaet i en bygning, der skal leve op til så forskellige krav som funktionalitet, æstetik, bygningsfysik, energiforbrug og materialernes påvirkning af klima og miljø? Det kan faktisk være svært at overskue tidligt i processen. Det giver risiko for dyre og tidskrævende omprojekteringer i sidste øjeblik. I værste fald når brugerne at flytte ind og opleve træk, eller at de får det for varmt, når solen skinner. Det er også dyrt og besværligt at rette op på.
Det vil rådgivervirksomheden Moe gøre noget ved. De lægger virksomhed til en erhvervs-ph.d., med Nanna Dyrup Svane i hovedrollen. Hun skal blandt andet udvikle et værktøj, der tidligt i designfasen kan give et estimat på, hvordan forskellige bygningsdesign og klimatiske systemer påvirker indeklimaet og energiforbruget samtidig med at der tages hensyn til de mange usikkerheder, som fasen de facto indebærer.
Komplekse krav og komplekse bygninger kræver gode værktøjer
”De tommelfingerregler, vi gennem tiden har opbygget, er ikke længere tilstrækkelige. Vores bygninger og systemer er så komplekse, at vi ikke kan overskue, hvordan bygningen performer, hvis vi ikke får nogle gode værktøjer til de tidlige designfaser. Mange krav strider mod hinanden. Kravene til energi kan eksempelvis stride mod kravene til indeklima. Derfor vil der i sidste ende med god sandsynlighed være kompromiser,” siger Nanna Dyrup Svane.
Hun er nået så langt med Ph.d.en, at hun tror på, at værktøjet kommer til at give værdi.
Det kan så at sige komme med til byggemøde og her og nu levere et kvalificeret estimat på, hvad der vil ske med temperaturen og dagslyset, hvis der kommer større vinduesareal. Men også om det er realistisk, at der findes gode løsninger med det forslåede facadedesign.
Det er vigtigt, for der er en række krav i bygningsreglementet til indeklimaet, som skal overholdes – uanset hvad arkitekten drømmer om at bygge.
Bedre beslutningsgrundlag for bygningens ejer
Beregningsprocessen starter ved bygherrens ønsker, som indimellem kan spænde ben for den gode løsning. Nanna kommer med et tænkt eksempel:
”Hvis bygherren for eksempel ønsker, at rumtemperaturen aldrig overstiger 25 grader om sommeren, så regner vi selvfølgelig på det. Men hvis vi kommer frem til at det bliver dyrt og nærmest umuligt at leve op til, så kan vi hurtigere foreslå et alternativ med hjælp fra værktøjet. Nogle gange er det ret små justeringer, der gør, at man meget bedre kan nå i mål med sine krav.”
Bedre tid til en bedre proces uden frustrationer
Pointen med værktøjet er at få den nødvendige viden til rette tid. Værktøjet leverer ikke fuldstændigt eksakte data, men det betyder ikke så meget i de tidligere faser. Det betyder derimod noget, at arkitekt og ingeniør ikke skal vente på en detaljeret og tidskrævende beregning, før de kan gå videre med deres arbejde med at designe og modellere. Uden værktøjet kan det måske tage en uge, før ingeniøren har beregnet på et ønske fra arkitekten. I den tid kan arkitektens arbejde gå helt i stå eller måske gå i en anden retning.
Med værktøjet kan det i løbet af et øjeblik under byggemødet stå klart, hvor stor en del af facaden, der kan være glas, og hvilke typer ruder der er nødvendige, hvis kravene til energi og indeklima skal overholdes.
”Målet med værktøjet er at forbedre processen og samarbejdet for alle parter. Der ligger en stor arbejdsglæde i at bero sine beslutninger på viden i stedet for mavefornemmelse eller erfaring fra sidste projekt. Måske kan man også vinde tid og blive mere effektiv, men det er ikke mit primære mål. Det er vigtigere, at vi får en bedre proces uden frustrerende ventetider og dyre omprojekteringer. Og så selvfølgelig, at vi opnår en bedre bygning med et rigtig godt indeklima fra starten,” siger Nanna Dyrup Svane.
Hun regner med at Ph.d.en er færdig i løbet af 2023.