Billedtekst: 33 standardrum i Århus’ kommende supersygehus blev bygget op i 1:1 mock-ups, så brugerne helt konkret kunne forholde sig til deres fremtidige arbejdsplads. Foto: DNU
Af journalist Lone Bolther Rubin
Det er sket i forbindelse med byggeriet af Det Ny Universitetshospital i Århus (DNU), som stadig er under opførelse. Et byggeri til 6,3 mia. kroner – og ca. 220.000 nye kvadratmeter.
Højere krav til indeklimaet end loven tilskriver
I alt har 700 medarbejdere været inddraget i processen gennem flere år fra den indledende programfase til og med projektforslagsfasen. Formålet var blandt andet at opdage og forebygge problemer med arbejdsmiljøet.
- Vi har fra starten lagt barren ret højt, ikke mindst for indeklimaet. Brugernes input har været væsentlige, og vi er ikke gået på kompromis ret mange steder, fortæller arbejdsmiljøleder på DNU Katrine von Schimmelmann.
På forhånd var der stillet højere krav til blandt andet støjdæmpning, afgasning, træk og dagslysforhold, end loven kræver.
Der er lavet simulering på computer, og der er hentet en stor portion viden i hospitalernes arbejdspladsvurderinger (APV) og ulykkesstatistikker.
For eksempel viste APV’en, at flere eksisterende receptioner havde alvorlige problemer med træk – derfor har der været fokus på at bygge de nye receptioner uden træk.
Brugerinvolvering får hverdagens viden i spil
Brugerinvolveringen skulle sikre at hverdagens viden også kom i spil. Brugergrupperne blev sammensat, så der både var klinisk personale fra forskellige specialer og portører og andre servicemedarbejdere.
I hver gruppe skulle der være mindst en fra arbejdsmiljøorganisationen i driften. Desuden skulle der være professionelle arbejdsmiljø- og byggerådgivere til stede, som kunne guide brugerne i processen.
Arbejdet har ikke været uden udfordringer. Ikke mindst fordi sygehuset kommer til at fungere helt anderledes end i dag.
- Det har været en pædagogisk opgave at tale om fremtiden, når vi ændrer på både arbejdsrutiner og logistik. Vi har brugt simuleringer og i nogle tilfælde 1:1 mock ups, hvor man kunne indrette et helt rum ”på prøve”, fortæller Katrine von Schimmelmann.
Konkrete input til byggeriet
Desuden har det været nødvendigt med en del systematik. Proceslederen brugte tjeklister inden for arbejdsmiljø for at være sikker på at komme hele vejen omkring. Det kunne for eksempel være, om ventilationen skulle kunne overstyres.
Det blev lettere for medarbejderne at komme med input, da man nærmede sig nogle konkrete forslag. For eksempel blev ambulatoriet som standardrum prøvet af hos de enkelte fagteams. Det var her mave/tarm afdelingen fik tilføjet ekstra toiletter og ventilation.
- Det var godt, vi fik brugernes input, for vi var ikke i byggeorganisationen selv opmærksomme på de særlige behov, som en mave/tarm afdeling har, fortæller Katrine von Schimmelmann.
Ikke alt på ønskesedlen kunne realiseres
Det var let at komme mave/tarmspecialisterne i møde, men der er også eksempler på det modsatte. Brugernes input kunne godt have karakter af en stor ønskeseddel, som skulle diskuteres og prioriteres. Men der var grænser for indflydelsen.
- Alt er jo vigtigt, men vi ville ikke gå på kompromis med vores krav til indeklimaet. Derfor kunne vi ikke diskutere, om vi skulle have flere sengestuer i stedet for solafskærmning, forklarer arbejdsmiljølederen.
Der er heller ikke gået på kompromis med størrelsen på de 33 typer standardrum, som er blevet udviklet sammen med brugerne. Heller ikke da der skulle spares på byggeriet.
- Så ville vi hellere spare på eksempelvis antallet af loftlifte. De kan tilkøbes på et senere tidspunkt, men man kan ikke lige udvide en operationsstue eller et andet rum med fire kvadratmeter uden betydelige omkostninger, siger Katrine von Schimmelmann.