Åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere

Vejledning

Kræv en fyldestgørende arbejdsmiljøvejledning! En fyldestgørende vejledning om arbejdsmiljø indeholder tre elementer: En prosaside, en faktaside og en skitse.

Prosasiden skal anbefale hvor maskinen skal stå og beskrive hvilke forholdsregler virksomheden skal tage, hvis maskinen skal stå i enten et teknikrum eller på et kontor.

Faktasiden skal indeholde oplysninger og målinger på en række parametre:

  • Ozon målt direkte i maskinens udblæsninger (µg/m3)
  • Støv målt direkte i maskinens udblæsninger (µg/m3)
  • Formaldehyd målt direkte i maskinens udblæsninger (µg/m3) (Der måles sjældent på Formaldehyd fra kontormaskiner, men problemet udfasede også i løbet af 0'erne)
  • VOC målt direkte i maskinens udblæsninger (µg/m3)
  • Udblæste luftmængder
  • Beregninger af udslip fra maskinen (emissioner i µg/min)
  • Oplysninger om der er ozonfiltre i maskinen
  • Oplysninger om der er støvfiltre i maskinen
  • Effektiviteten og holdbarheden af ozonfiltrene
  • Oplysninger om ozonfiltrene består af tætpakket kulgranulat
  • Oplysninger om ozonfiltrene består af mindre effektive filtre (kulgitter, eller filtre imprægneret med aktivt kul)
  • Oplysninger om energiforbruget (watt) i drift, stand-by og i energisparefunktion
  • Oplysninger om muligheden for energisparefunktion
  • Oplysninger om opvarmningstiden fra energisparefunktionen til drift
  • Maskinens støjniveau (lydeffekt) i drift, standby og i energisparefunktion efter normen EN27779

Skitsen af maskinen skal vise, hvor maskinens udblæsninger sidder, og eventuelt fortælle, hvor en punktudsugning kan monteres.

Lovgivningen kræver vejledninger

Leverandørerne bør tilbyde vejledninger af den type. Lovgivningen siger, at maskinerne skal have en brugsanvisning, der især handler om sikkerhed og sundhed. Nogle leverandører har vejledninger, da Teknologisk Institut har udarbejdet vejledninger for nogle leverandører. De indeholder alle de ovennævnte krav. Teknologisk Instituts vejledninger anbefales af Arbejdstilsynet, HK og BST-foreningen. I finder en liste over leverandører, der har fået udarbejdet vejledninger, samt selve vejledningerne på Teknologisk Instituts hjemmeside.

Kilde: Teknologisk Institut: ”Hvor skal skabet stå”, 2001


Senest revideret den 13. maj 2020