Åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere

Guide til et godt indkøb

Få den rigtige printer, kopi- eller multifunktionsmaskine, som sikrer, at indeklimaet og arbejdsmiljøet bliver det bedst mulige.

Quickguide til et godt indkøb

  1. Kræv en fyldestgørende vejledning
    Tjek at maskinen har en fyldestgørende vejledning om arbejdsmiljø med. Den skal indeholde en prosaside med anbefalinger til placering, en faktaside med oplysninger og målinger på en række parametre samt en skitse af maskinen, som viser hvor udblæsningerne sidder.
  2. Vurdér maskinen i forhold til anbefalede værdier
    Vurdér om målingerne af maskinen, som står i vejledningen, lever op til Teknologisk Instituts anbefalede værdier
  3. Indfør en indkøbspolitik
    Skriv jeres krav til kontormaskiner ned i en indkøbspolitik. Medarbejdere, der køber maskiner næste gang, har på den måde let adgang til vigtige informationer og jeres holdning på området.
  4. Vælg eventuelt miljømærkede produkter
    Siden 2016 har det i offentlige udbud været muligt at stille krav om, at produkter lever op til frivillige miljømærkers kriterier. Der findes kriterier for kontormaskiner i ordninger som det nordiske Svanemærket, det tyske Blaue Engel og det japanske EcoMark. Kriterierne har grænseværdier for både støj og emission. Se Svanemærkets kriteriedokument for kontormaskiner, der er harmoniseret med kravene i de to andre mærkningsordninger. Kravene svarer nogenlunde til anbefalingerne fra Teknologisk Institut.

Generelt

Inden virksomheden undersøger hvilken maskine, der er mest arbejdsmiljørigtig, er det vigtigt at overveje behov og mulighederne for at placere maskinen. Generelt sagt kan en lille laserprinter, en bordmodel, der kun bruges i begrænset omfang, stå i et lokale med faste arbejdspladser. Men så skal der være en god ventilation i lokalet, og printeren skal stå hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne. Udblæsningen skal vende væk fra medarbejderen.

Mellemstore laserprintere, netværksprintere og fotokopimaskiner bør normalt stå i et lokale uden faste arbejdspladser. Lokalet skal være velventileret. Når større mængder skal printes ud, skal der være en punktudsugning til det fri fra maskines udblæsning.

Arbejdspladserne skal også sikre, at maskiner, der står i gangarealer ikke giver anledning til støj i de nærliggende lokaler. Desuden må maskiner i gangarealer ikke stå ulovligt af hensyn til brandmyndighederne.


Senest revideret den 13. maj 2020