Forside > Månedens tema > Allergi

Allergi


Allergi

Allergi - hvad er det egentlig? 

Næsten alle kender én eller flere, som er plaget af allergi. Nogle kan ikke tåle pelsdyr, andre reagerer på pollen, mens endnu andre reagerer på fødevarer. Nogle allergikere er i stand til at kontrollere deres allergi, så de ikke er generet af det til daglig, mens andre er nødt til at tage særlige forbehold i deres hverdag. Men hvad er allergi egentlig, og hvad har det at gøre med indeklima på arbejdspladsen?

 

Luftkvalitet er afgørende

Luftens kvalitet er afgørende, når man taler om allergiske symptomer. Røg, parfume og støv er eksempler på fremmedstoffer i luften, som kan genere allergikere. En god luftkvalitet kan sikres, dels ved at minimere tilførslen af fremmedstoffer til luften og dels gennem tilstrækkelig luftudskiftning og rengøring – altså ved at fjerne de forekommende fremmedstoffer.

 

Vær opmærksom på luftfugtigheden

Fugt påvirker luftens kvalitet i meget høj grad og forstærker effekten af flere af de øvrige fremmedstoffer i luften. Det betyder, at skimmelsvampe har gunstige vilkår i fugtige indeklimaer, men også husstøvmider udgør en risiko.

 

Allergi på arbejdet

Mange ser allergi som en privat sag, der ikke vedkommer arbejdspladsen. Men fremmedstofferne, som fører til allergiske reaktioner, kan lige så let forekomme på arbejdspladsen som i hjemmet. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til den enkelte medarbejder, både i det daglige og i den overordnede planlægning.  

 




Senest revideret den 4. januar 2012