Allergi og indeklima
Allergiske symptomer på grund af dårlige indeklimaforhold, er noget mange oplever. Men symptomerne kan undgås. Ved at arbejde aktivt med luftkvaliteten og fugthed, nedsættes medarbejdernes risiko for at føle ubehag. I dette tema kan du få indblik i, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvordan du undgår at de opstår, samt hvad du kan gøre, hvis din arbejdsplads giver dig allergiske reaktioner.
Allergi - hvad er det egentlig?
Næsten alle kender én eller flere, som er plaget af allergi. Nogle kan ikke tåle pelsdyr, andre reagerer på pollen, mens endnu andre reagerer på fødevarer. Nogle allergikere er i stand til at kontrollere deres allergi, således at de ikke er generet af det i hverdagen, mens andre er nødt til at tage særlige forbehold i deres hverdag. Men hvad er allergi egentlig, og hvad har det at gøre med indeklima?
Luftkvalitet er afgørende
Luftens kvalitet er et af de afgørende aspekter i forhold til forekomsten af allergiske symptomer. Røg, parfume og støv, er blot eksempler på fremmedstoffer i luften, som kan genere allergikere. En god luftkvalitet kan sikres, dels ved at minimere tilførslen af fremmedstoffer til luften og dels gennem tilstrækkelig luftudskiftning og rengøring – altså ved at fjerne de forekommende fremmedstoffer.
Vær opmærksom på luftfugtigheden
Fugt påvirker luftens kvalitet i særdeleshed og forstærker effekten af flere af de øvrige fremmedstoffer i luften. Blandt andet skaber det en god grobund for husstøvmider, men også skimmelsvampe udvikles hurtigt i fugtige indeklimaer.
Allergi på arbejdet
Mange anskuer allergi som en privat sag, som ikke vedkommer arbejdspladsen. Men fremmedstofferne, som fører til allergiske reaktioner, kan lige så let forekomme på arbejdspladsen, som i hjemmet. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til den enkelte medarbejder, både i det daglige og i den overordnede planlægning.
Læs mere
På denne side kan du finde links til relevante regler, vejledning og informative hjemmesider til dit videre arbejde med allergi og indeklima.
Senest revideret den 4. januar 2012