Indeklimamærket
Indeklimamærket er et godt værktøj til at sikre et godt indeklima, når man vælger byggematerialer og øvrige produkter. I dette tema kan du læse mere om, hvad indeklimamærket er, hvilke produkter der er indeklimamærket, samt erfaringer med at bruge det i praksis.

Hvad er indeklimamærket?
Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning, som giver forbrugere og bygningsansvarlige mulighed for, at vælge de byggevarer og produkter, som giver det bedst mulige indeklima. Men hvad ligger der egentlig i denne mærkningsordning? Det vil denne artikel give dig et indblik i.
Interesse for indeklimamærket
Siden det første produkt blev indeklimamærket i 1995 er det gået langsomt men sikkert fremad for mærkningsordningen. Flere og flere producenter lader deres produkter mærke. Og flere og flere rådgivere, forbrugere og indkøbere efterspørger indeklimamærkede produkter.
Indeklimamærket forbedrer arbejdsmiljøet
Spørg efter Indeklimamærkede byggematerialer næste gang I skal bygge nyt eller bygge om. Spørg også efter mærket, når I skal indkøbe nye møbler til arbejdspladsen. Så er I sikre på, at I har det bedst mulige grundlag for et godt indeklima. Indeklimamærket sikrer, at I undgår indeklimarelaterede symptomer som bl.a. hovedpine og slimhindeirritation. Og produktiviteten kan ligefrem stige et hak i den rigtige retning.
Erfaringer fra DR
Når DR Byen i Ørestad står klar sidst i dette år, vil det være en bygning præget af sunde byggematerialer og et godt indeklima, medarbejderne skal indtage. Bestyrelsen bag projektet har fra starten stillet krav til miljø og indeklimaforhold. Et faktum, som har gjort det muligt for miljøleder Marianne Fox, at understøtte de bedst mulige indeklimaforhold i bygningen.
Senest revideret den 4. januar 2012