Forside > Månedens tema > Februar: Indeklima i storrumskontor > Støj i storrum

Støj i storrum


Der findes flere forskellige kilder til støj, både fra ventilationsstøj, andres samtaler, printere, telefonsamtaler og ringetoner. Det er forskelligt hvordan støj opleves, hvilket afhænger af en række faktorer. Disse faktorer går på varighed og ensartethed. Der er dog forskel på hvornår vi oplever lyd som støjende.

 

 

 

Den enkeltes placering i rummet

Sørg for at folk sidder sammen i grupper, der reelt har brug for at dele viden, således at I ikke kommer til at sidde og råbe hen over skrivebordene. Det mest naturlige er at placere den enkelte medarbejder i forhold til arbejdsfunktion og samarbejdsrelationer. Derudover bør der tages højde for individuelle behov. Disse behov kan dreje sig om koncentrationsbesvær, hvem man arbejder bedst samme med, eller hvor følsom man er over for lyd.

 

Stillerum

Sørg for, at det er muligt at sidde alene i kortere eller længere perioder, for eksempel i stillerum eller på hjemmearbejdsplads. Dog har det vist sig, at hvis det kræver for meget forberedelse, eksempelvis i form af at skulle flytte stikkontakter og opladere, bliver stillerum valgt fra.

 

Telefonsamtaler

Overvej trådløse telefoner, omstilling af faste telefoner og om mobiltelefoner skal være lydløse. Telefoner, som ikke bliver taget efter få ringninger, er specielt forstyrrende for andres koncentration.

 

Kontormaskiner og ventilation

Printer, fotokopimaskiner, servere og så videre skal stå i separat rum.

 

Gulve

Hvis man vil have trægulve, kan man dæmpe støjen af skridt ved at lime træet til betonen i stedet for at sømme det fast til strøer. Brug eventuelt gulvtæpper på gangarealerne. Husk de skal være godkendt med indeklimamærket.

 

Beklædning af vægge og lofter

Akustiske plader kan bruges som beklædning på vægge for at dæmpe støj. Man kan også sætte paneler med spalter imellem lister fra væg til væg. Malerier på lærred er også en mulighed.

 

Inventar

Det kan hjælpe at sætte en finerplade med huller i bag på reolen. Også gardiner og polstrede møbler hjælper på akustikken i et rum. Gulvtæpper kan løse støjproblemer, men giver til gengæld store problemer med indeklimaet. Husk derfor kun at bruge tæpper der har indeklimamærket. 

 

Trafik i storrummet

En analyse af, hvor I skal placere rum, medarbejdere og inventar, så støjniveauet bliver så lavt som muligt. Se på hvem, der for eksempel skal bruge printeren hvornår, og hvor de forskellige medarbejdere skal bevæge sig hen i løbet af dagen.




Senest revideret den 4. januar 2012
Støjkilder

Støj fra mennesker

Støj fra menneskelig tale opleves som en meget dominerende støjkilde.

 

Hvis lyden fra samtale er en ensartet mumlen opleves den ikke som generende.


Hent rapporten: Støj fra menneskelig aktivitet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) 2006

 

 

Støj i storrum

Månedens tema marts 2005

 

 

Arbejdstilsynet

Regler for gulvtæpper i arbejdsrum