Hvad siger lovgivningen?
Ifølge Arbejdstilsynets vejledning A.1.12 om ’temperatur i arbejdsrum på faste arbejdspladser’ er udgangspunktet, at temperaturen ved ”stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde, med let legemlig anstrengelse, ikke bør komme under 18 °C” under normale omstændigheder. Men hvad betyder det og hvordan skal man forholde sig til det?
Med vendinger som bør og under normale omstændigheder kan lovgivningen på området tolkes som værende relativt vag. De 18 °C fremstår ikke som en tydelig grænse, hvilket også understreges i bekendtgørelse nr. 96: ”I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle.”
Det vigtige i arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser er ikke de eksakte grænser for, hvor koldt det må være. Det vigtige er medarbejdernes velbefindende og personlige grænser. Hvis medarbejderne fryser, er det tid til at tage affære. Som det blev omtalt i den første artikel ’Generelt_om kulde på arbejdspladsen’, er gode termiske indekliamaforhold til fordel for alle parter på arbejdspladsen.
Med ordene bør og under normale omstændigheder, skal arbejdsmiljølovgivningen heller ikke undervurderes. Meningen med disse formuleringer er, at der selvfølgelig kan opstå uforudsete eller ekstreme situationer, som gør det umuligt at opretholde de fastsatte temperaturforhold. Men samtidig skal der også en ualmindelig god forklaring til, hvis man ikke lever op til kravene, mens forholdene vurderes som ’normale’.
Senest revideret den 15. maj 2012
