December: Termisk indeklima
Kulde
I vintermånederne kan kulde blive et problem på nogle arbejdspladser. Typisk er ældre bygninger udsat, da de kan være dårligere isolerede end nyere bygninger. Heldigvis findes der en række muligheder for at begrænse disse gener som skabes af kulden udefra.
Temperatur Temperaturen spiller en væsentlig rolle for indeklimaet, og de fleste vil hurtigt mærke, hvis der sker ændringer. Hvis det er for varmt, bliver man let døsig, og både den manuelle og den intellektuelle præstationsevne bliver mindre. Nogle vil også opleve, at de lettere bliver utilpasse eller får hovedpine, hvis temperaturen er for høj.
Træk Oplevelsen af træk er ubehagelig og kan over længere tid give forskellige muskellidelser. Træk skyldes ofte forkert ventilation eller utætte vinduer. Når personer oplever træk, skyldes det luftbevægelser med for lav temperatur, hvor der sker en lokal afkøling af kroppen.
Måling Målinger af temperaturforhold og træk kan være komplicerede, men kan være nødvendige hvis der er store problemer med at skabe en behagelig temperatur. Den enkeltes egen oplevelse af temperaturen er ofte tilstrækkeligt til at afgøre, om der er for varmt eller koldt, og om det trækker. Men i strenge tilfælde kan det være nødvendigt at få foretaget målinger.
Senest revideret den 21. februar 2012