Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Roskilde Tekniske Skoler har med egne ord altid haft fokus på at sikre en god og effektiv drift af deres bygninger. Alligevel besluttede de for et par år siden at teste det af med en bæredygtighedscertificering i drift, DGNB. Det startede noget af en proces, som resulterede i et sølv-certifikat til den bygning, der huser HTX, i august 2022.
”Vi gjorde det for at blive klogere. For at få andre til at kigge på, om vi gør det godt nok, og om vi kunne sætte ind og gøre noget bedre,” fortæller bygningschef Mette Ørsted Pedersen.
Forskel på data og oplevet indeklima afslørede fejl i ventilationen
Certificeringen vurderer, hvordan ejeren af bygningen drifter i forhold til økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, herunder sundhed og indeklima. For at blive certificeret skal der måles på en række parametre som strømforbrug og luftkvalitet, og så skal man spørge brugerne, hvordan de trives, og hvordan de oplever indeklimaet.
Det viste sig, at der var stor forskel på, hvad lærere og elever oplevede i lokalerne, og hvad der kunne udledes af ventilationssystemets data.
”Brugerne følte sig tunge og trætte i hovedet, og de havde selv investeret i en mobil rummåler, som viste, at der ikke var nok frisk luft. Så fik vi fat i vores leverandør, som fandt ud af, at der var fejl i de sensorer, der styrer ventilationen,” fortæller Mette Ørsted Pedersen.
Der er stadig uoverensstemmelse mellem den mobile rummåler og den indbyggede, men det skyldes formentlig, at de måler på forskellige måder.
”Det er vi i gang med at undersøge nærmere,” siger Mette Ørsted Pedersen.
Mål for indeklimaet er fastsat
Som led i certificeringen skal bygningsejeren sætte sig mål for udviklingen frem mod recertificering efter tre år.
”Vi har et program, hvor brugerne skal indrapportere, hvis de oplever problemer med bygningen eller indeklimaet. Det er vores målsætning, at vi skal reagere samme dag, hvis vi får en klage, og udbedre den inden for fem dage,” fortæller Mette Ørsted Pedersen.
Det har det allerede været aktuelt at leve op til.
”I vinter fik vi rapporter om, at det var for koldt. Så fik vi en VVS-mand ud, der fandt ud af, at der var en hel varmekreds, der ikke virkede, og så blev det problem løst,” siger Mette Ørsted Pedersen og tilføjer:
”Det er dog ikke altid, at folk får meldt ind, hvis der er noget, de er utilfredse med. Så går de og mugger i krogene, men det er svært for os at gøre noget ved.”
Generelt er der godt styr på driften af indeklimainstallationerne på HTX med CTS-styring. Men der er andre parametre som for eksempel afgasning, man nu er blevet opmærksomme på.
”Vi er blevet klar over, at hvis vi skal have malet, så skal vi bede up front om, at det bliver med svanemærket maling,” siger Mette Ørsted Pedersen.
Overfører viden fra HTX til andre bygninger
Der hvor DGNB-certificeringen har overrasket de bygningsprofessionelle er på de mere bløde værdier.
”Vi har lært, at social bæredygtighed handler om meget mere end indeklima. Det er også tilgængelighed for handicappede, lys på parkeringspladsen og cykelværksted. Det er viden, vi også kan tage med, når vi snart skal bygge nyt,” siger bygningschefen.
HTX udgør 8.503 kvadratmeter ud af cirka 100.000 kvadratmeter under Roskilde Tekniske Skole. Det er dog ikke planen at udvide certificeringen til de andre bygninger.
”Nu har vi prøvet det, og vi kan drage vores viden videre til de andre bygninger. Det behøver vi ikke at have et mærke for,” vurderer Mette Ørsted Pedersen.
Til gengæld er det ambitionen at få hævet certificeringsniveaet fra sølv til guld.
”Her håber vi på, at eleverne kan være med til at komme med forslag. Det er en proces, vi sætter i gang efter sommerferien,” siger hun.