4 dele

På mange arbejdspladser kommer indeklimaet først i centrum, når der er åbenlyse problemer og generne har vokset sig store. Det kan ses i form af symptomer hos en stor del af medarbejderne, men en tidlig opmærksomhed kan løse mange af problemerne i opløbet.

Når det handler om arbejdsmiljø er det altid vigtigt at forebygge, og det er en god idé at løbende arbejde systematisk med indeklimaet. Der findes mange regler og grænseværdier for fx belysning og temperaturer i arbejdslokaler, men dette er ikke en garanti for at alle trives. Derfor bør en sikkerhedsgruppe også tænke indeklimaet ind i forbindelse med APV (arbejdspladsvurdering).

En APV handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og skal revideres mindst hvert tredje år. Sker der væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, skal der laves en ny fx ved ombygning og anskaffelse af ventilationsanlæg. Målet med en APV er at overvåge arbejdsmiljøet på en systematisk måde, så man kan gribe ind før problemerne opstår, samt at lægge en plan for hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab kan løse eventuelle problemer.

En APV består af fire dele:

En kortlægning
Første skridt går ud på at få en lavet en oversigt over hvilke indeklimaproblemer der findes lige nu på arbejdspladsen. Hvem er berørt af disse problemer og hvilke symptomer findes der hos medarbejderne og i bygningen generelt?
Dette kan gøres ved at udarbejde nogle meget konkrete spørgsmål omkring indeklimaet, enten i form af spørgeskemaer, rundspørger eller via interviews. Man kan også afholde medarbejdermøder hvor man kan snakke om de problemer man oplever med indeklimaet.
Bygningen gennemgås sammen med den ansvarlige for bygningens drift, og der ses både efter åbenlyse fejl samt de mindre synlige fejl. Det er vigtigt at de simple problemer løses straks. Nævn at man kan anskaffe sig rådgivning

En vurdering
Når arbejdspladsens indeklima er blevet kortlagt er det tid til at vurdere omfanget af de negative påvirkninger, som der er fundet frem til. Hvad er det præcist der er galt, hvor alvorligt er problemet og hvad kan der gøres ved dem? Her er det en god idé at inddrage medarbejderne i arbejdet med at finde på konkrete løsninger, men det kan selvfølgelig være svært at gøre alle tilfredse. Nogle løsninger kan være enkle mens andre kan være komplicerede, eller dyre hvis indeklimaproblemerne er alvorlige, og det kan overvejes om man via sikkerhedsgruppen skal hente bistand fra et rådgivende firma. Vær opmærksom på at en løsning også kan være årsag til et nyt problem. Fx kan et gulvtæppe reducere støjen i et lokale, men samtidig øge risikoen for støv og mikroorganismer i luften. På samme måde kan et ventilationsanlæg gavne luftkvaliteten, men også give anledning til træk og støj.

En handlingsplan
Det er nødvendigt at lave en prioritering af problemerne, da det ikke er sikkert at alle kan løses på én gang. Udover at arbejdsmiljølovgivningen skal overholdes, kan der tages udgangspunkt i hvor mange personer der er berørt af problemet. Bliver problemet større hvis ikke man gøre noget ved det hurtigt, og hvor dyrt og kompliceret kan problemet være at løse? Disse ting bør man tage stilling til ved udarbejdelse af prioriteringslisten. Herefter skal der laves en handlingsplan og tidsplan som er konkret og realistisk. Økonomien er vigtig for gennemførelsen af løsningerne, så det er en god idé at inddrage en person som kan vurdere de økonomiske aspekter.

En opfølgning
For at sikre at handlingsplanen er blevet gennemført og har virket, skal man huske at følge op på den. Virkede den som planlagt? Blev aftalerne overholdt? Nye initiativer osv. Opfølgningen bør finde sted et passende stykke tid efter at initiativerne er gennemført, så deres virkninger har fået tid til at vise sig. Fx kan indkøringen af et ventilationsanlæg tage op til et halvt år. Eventuelt kan man passende ved hver revidering af APV, samtidig gennemføre en samlet opfølgning på den forrige.

Læs mere om kortlægning her