Forside > Sikkerhedsorganisation > Forebyggelse > Mærkning

Mærkning

Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en mærkningsordning, der giver sikkerhed for at materialer og produkter ikke væsentligt påvirker luftkvaliteten.

DIM er en hjælp til at træffe de rigtige valg, når der skal bygges nyt, ombygges eller indrettes anderledes. Mærkningen giver sikkerhed for, at myndighedernes krav opfyldes, og indeklimaet ikke forringes.

 

Arkitekter og ingeniører kan have glæde af ordningen, når byggeriet skal planlægges eller indeklimaet skal forbedres i eksisterende lokaler.

 

For sikkerhedsorganisationen kan mærkningen hjælpe til med at vælge rigtigt, når der skal købes nyt. På den måde kan man sikre sig mod, at der opstår ubehagelige gener fra den nye maling på væggen i undervisningslokalet eller den nye gulvbelægning på sygehuset.

 

Følges anvisningerne for brug og vedligeholdelse på det mærkede produkt, vil der sjældent opstå ubehagelige gener.

 

Der findes også andre mækningsordninger, der kan være en hjælp til at bevare et sundt indeklima – f.eks. Elsparefondens energimærkning.


Relaterede sider
Eksterne sider