Udvendig afskærmning er afgørende

Først og fremmest spiller bygningens orientering en rolle, og i Novozymes bygning 2C vender deres kontorer mod sydvest, hvilket betyder, at solen kommer på over middag, og i sommerperioden står den på til hen over aftenen. På vestfacaden er der en traditionel solafskærmning med persienner, og på østfacaden har man gjort brug af lodrette lameller.

Mulighed for regulering

Halvdelen af bygningen fungerer som laboratorium, mens resten hovedsageligt består af tremandskontorer. ”Den udvendige afskærmning ved kontorerne er som udgangspunkt styret automatisk, men der er mulighed for at regulere afskærmningen individuelt”, fortæller ingeniør Preben Ravn Sørensen fra Niras. Det kan medarbejderne gøre ved hjælp af nogle trykknapper, som er installeret på alle kontorer.

Kommer der eksempelvis en sky på himlen, har man mulighed for at køre den udvendige afskærmning i stilling, så man ikke efterfølgende bliver generet af sollyset når skyen er trukket væk igen, og på den måde kan man regulere afskærmningen.

Høje vinduer skaber godt indeklima

”Vinduerne skal være helt op til loftet, på den måde får man lyset længst ind i store lokaler”, fortæller Preben Ravn Sørensen. ”På denne måde får man også muligheden for at kigge ud mod himlen samt at få optimalt med lys ind.”

Med store vinduer, som præger bygningen, kunne man frygte at kuldenedfald og trækproblemer kunne blive et problem, men det afviser Preben Ravn Sørensen ”Med de UI værdier, man har på de bedste ruder i dag og med en etagehøjde på 3 til 4 meter, oplever man ikke kulde- eller trækproblemer. Det er oftere større haller og storcentrer, som kan opleve de problemer”.

Udluftning ved ventilation

Kontorerne, som vender mod sydvest, består af forholdsvis meget glas, så de er i løbet af dagen meget udsat for sollys. DDdder er samtidig en intern belastning af indeklimaet, da hvert kontor består af tre personer med tilhørende computere, printere og andet varmegenererende elektronik.

Ydermere er de store modulfacader på ca. 4x4 meter kun bygget med redningsoplukning, men er ellers ikke designet til at stå åbne.

For at lufte ud, har de derfor en mekanisk ventilation, som er centralt styret i laboratoriet, mens der på kontorerne er en individuel regulering med radiatoropvarmning og en lille køleflade på hvert kontor, hvor man kan regulere det forudindstillede niveau.

Energibesparende

I bygningen er der lagt energispare-funktioner ind således, at hvis der ikke er nogen i kontorerne, reguleres temperaturen automatisk. ”Der sidder nogle bevægelsessensorer, som holder øje med, om rummet er i brug. Hvis der ikke er nogen i rummet, går den over på en spareindstilling, hvor den er sat til at bruge så lidt energi som muligt – men dog ikke, at man møder ind på et 12 grader kontor næste dag” siger Preben Ravn Sørensen.

Brugervejledning

Han fortæller endvidere, at en af udfordringerne har været at lave brugervejledninger til folk, som benytter det avancerede hus, de har fået. At få instrueret dem og sørge for, at de forstår de muligheder og begrænsninger, der ligger i systemet. De kan selv bestemme, om de vil have det lidt varmere eller lidt koldere inden for et omfang. Først hvis der skal større ændringer til, skal der en tekniker til.

Systemet skal kunne klare sig selv på fornuftig vis, men brugerne skal selvfølgelig have mulighed for at fintilpasse, og det er ikke indtrykket, at systemerne og reguleringerne har været svære at lære og at bruge.