Fokus på Trekronerskolen ved Roskilde

Byggeriet af Trekroner skole i Trekroner ved Roskilde startede i 2001 og den sidste og 4. etape stod færdig i 2005. Skolen er resultatet af en projektkonkurrence under titlen RUM, FORM og FUNKTION, som Roskilde Kommune indbød til i 1998 i samarbejde med Undervisningsministeriet og Byggedirektoratet og som arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen vandt.

Skolen består af en firlænget bygning, som er præget af store glaspartier både i hallen, klasselokaler, faglokaler og den administrative del. Nyhedsbrevet Indeklimaportalen har talt med viceinspektør John Lissner og serviceleder Torben Nedergaard for at høre, hvilke problemstillinger skolen har i forbindelse med glas og varme.

Aluminiumsvinduer
Skolens vinduer er lavet af energiglas, men Torben Nedergaard forklarer, at et væsentligt problem med dem er, at det er aluminiumsvinduer. Metallet gør, at både kulde og varme trækkes ind i bygningerne. Det problem ville man have undgået, hvis man havde brugt træ. Desuden er oplevelsen, at et ikke-naturprodukt som aluminium slides forholdsvis hurtigt og derfor skal udskiftes tidligere end eksempelvis træ.

Varmestråling og vind
Men den primære problemstilling, i forhold til skolens mange og store glaspartier, er den opvarmning af lokalerne som stråling fra solen medfører. Jon Lissner understreger, at de på skolen i allerhøjeste grad har problemer med opvarmning af lokaler, især i bygningerne med øst- og sydvendte vinduer.

Fra byggeriets side havde man valgt den løsning at sætte udendørs markiser op for at kunne skygge for solen, når den står lige på. Men markiserne folder automatisk ikke ud, hvis der er mere vind, end de kan holde til. Trekronerskolen ligger i et nyt byområde i Roskilde, hvor der indtil videre hverken er høj beplantning eller mange andre bygninger, hvilket medfører, at der er en del vind. Problemet er derfor, at man tit og ofte ikke kan gøre brug af markisen, simpelthen fordi der er for meget vind til at de kan rulles ud.

Indvendige persienner
Det har man forsøgt at løse ved at sætte indvendige persienner op. I første omgang valgte man de dyre persienner, som havde en reflektor på bagsiden, der skulle kunne reflektere både lys og varme. Men, som Torben Nedergaard understreger, så er der jo tale om en folkeskole med børn i mange aldre og med stor aktivitet i alle lokalerne. Det har betydet, at persiennerne har været udsat for lidt af hvert. Og det er jo svært, som Torben indskyder, at styre, at det kun er lærerne der tager persiennerne op og ned. Da man heller ikke syntes, at persiennernes reflektor-evner havde nogen særlig effekt, valgte men i anden omgang at sætte den billigere udgave af indendørspersienner op.

Men persiennerne løser ikke problemet, pointerer Jon Lissner. De tager ikke nok varme og så peger han på det uheldige i, at de ofte ikke bliver rullet op igen. Så i lokaler, hvor der egentlig skulle have været masser af lys og udkig, er der faktisk er skærmet af det meste af dagen. At persiennerne kommer op kræver, at der er nogen, der aktivt gør noget, og det er erfaringen, at det ikke sker, siger Jon Lissner.

UV-film og frit udsyn
Man har nu indført en tredje løsning i et enkelt klasselokale og på hallens vinduespartier. I en af klasserne er der en elev, der er albino, og som derfor tåler meget lidt lys. Derfor har man valgt at sætte uv-film op på ruden som filtrerer de skadelige uv-stråler og samtidig holder varmen ude. På den måde bibeholder man stadig det frie udsyn, som skolen vægter højt i forhold til indlæring og rummelig fornemmelse.

UV-film er en plastfilm, man klistrer på vinduet på ydersiden, så den toner vinduerne. Man kan vælge hvilken procentgrad filmen skal være, og man kan også vælge mellem enten brun eller blå nuance. Rent økonomisk er det lidt dyrere, end at sætte de billige persienner op, men Jon Lissner fortæller, at resultatet er langt bedre, og det er en løsning, man på Trekronerskolen er glad for. Derfor er det også den løsning, man vil se på i fremtiden, når persienner og markiser langsomt skal skiftes ud, selv om det selvfølgelig i sidste enden er økonomien, der bestemmer tempoet. På SFOen har man også sat UV-film op.

”Vi vil ikke undvære vores vinduer!”
Hverken Jon Lissner og Torben Nedergaard er i tvivl om, at det er godt med store glaspartier. Trekronerskolen arbejder ud fra en tankegang om at inddrage udendørsarealer i undervisningen, og derfor er det indendørs gulv og asfalten udendørs i samme niveau, så man kan integrere udendørsarealerne på en nem måde. Der har vinduerne også en rolle, fordi de giver et udkig ud, en særlig rumfornemmelse og et bestemt miljø, som man påskønner på Trekronerskolen.

Men der er ingen tvivl om, at vinduespartierne er kilde til problematikker, både indeklimamæssigt og i forhold til indretning af lokaler. Pointen er, siger Jon Lissner, at finde den praktiske løsning, der virker bedst. Lige nu virker det som om UV-filmen er en god løsning, fordi det skærmer for lys og varme, men samtidig bevarer det udsyn og den rumfornemmelse, som vinduerne egentlig blev lavet for.