Håndtering af varme i Danske Bank

En stor virksomhed med mange arbejdspladser
Danske Bank er en stor virksomhed med knap 13.000 ansatte placeret i 400 filialer og ca. 100 domicilejendomme. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til håndtering af varme på arbejdspladsen.
Kaj Larssen, arbejdsmiljøchef for Danske Bank, understreger, at det grundlæggende handler om, at få en arbejdsplads til at fungere ved både at forebygge og ved at handle på de konkrete problemer, der opstår. Han fortæller, at man i dag er blevet langt mere bevidst om at lave helhedsløsninger, så man får et fuldt billede af de faktorer, der spiller ind på indeklimaet. ”Det kan godt svare sig”, udtaler Kaj Larssen.

Dialogpakker – hjælp til selvhjælp
I Danske Bank arbejder man i øjeblikket på at lave dialogpakker, som er lette at gå til for medarbejderne og primært fokuserer på, hvad den enkelte medarbejder selv kan gøre for at løse et eventuelt problem. De er primært et ledelsesværktøj, som skal bruges på medarbejdermøder for at skabe grundlag for dialog blandt ledere og medarbejdere.  ”På den måde forsøger vi at lave nogle spilleregler, så medarbejderne på helt praktisk plan selv har mulighed for at gøre noget ved varmeproblemet”, siger Kaj Larssen. Medarbejdere kan f.eks. indbyrdes aftale at bytte plads, eller aftale at flytte et andet sted hen i lokalet. Samtidig understreger han, at der skal lyttes, når en medarbejder kommer med et konkret problem.  Alle henvendelser skal tages alvorligt, og det nytter ikke at drukne folk i tekniske forklaringer.

Glaspartier og varmeproducerende maskiner
De største problemer med varme opstår som følger af varmeproducerende maskiner og i bygninger med store glaspartier.  Løsningen på de varmeproducerende maskiner er, at de ikke må stå i kontorlokaler, men i stedet skal stå for sig.  Samtidig er der god økonomi i at investere i maskiner, der er lavforbrugere af energi. På den måde kan man også tænke på det ydre klima, siger Kaj Larssen.
Store glaspartier er en typisk kilde til varmeproblemer på grund af det store solindfald. I Danske Bank håndterer man det bl.a. ved at skærme af med udvendige persienner. Man har systemer, der sørger for at skærme af på det rigtige tidspunkt, for hvis solen først har fået lov at varme et lokale op, er det svært at komme af med varmen igen. 

En regnefejl
For nogle år siden havde man i Danske Bank et konkret problem med varme. I et nybygget hus, hvor der skulle være tænkt på alle detaljer, kom indendørstemperaturen op på mellem 30 og 35 grader allerede i marts måned! Hvad var galt? Man havde medtænkt solens påvirkning gennem glasfacaden, og alligevel var der ulidelig varmt i lokalerne. Kaj Larssen satte sig sammen med bygherrer og husejer for at gennemgå husets papirer i et forsøg på at finde den mulige årsag til varmeproblemet. Det viste sig, at der var en helt grundlæggende fejl i beregningsgrundlaget for klimaet. Her var huset vendt 50 grader i forhold til dets egentlige position, og det havde store konsekvenser for solpåvirkningen. Med denne viden kunne man justere i bygningens klimaanlæg, så temperaturen faldt til det normale.

Hvad er normalt
Kaj Larssen pointerer, at der i forbindelse med varme er en grundlæggende diskussion af, hvad der er en normal indendørs temperatur. Der er stor forskel på, hvad mennesker har det bedst med. Han fortæller, at de hos Danske Bank tilstræber en temperatur på mellem 20 og 22 grader, så alle kan føle sig godt tilpas.