Forside > Indeklima > Temperatur og træk > Varme > Hvordan skal man forholde sig?

Indeklima og varme, hvordan skal man forholde sig?

Varme og kulde kan være kilde til indeklimaproblemer på arbejdspladsen. I juni/juli udgaven af Indeklimaportalens nyhedsbrev fokuseres der på varme, da varme typisk kan være et problem på grund af sommermånedernes højere temperaturer. I det følgende gives et kort overblik over varmeproblematikken, hvad den skyldes, og hvordan man skal forholde sig til temperaturen på sin arbejdsplads.

Forskellige varmekilder
Om sommeren oplever mange, at temperaturen på deres arbejdsplads stiger, fordi solens stråling er stærkere og der er flere solskinstimer. Der er efterhånden også mange arbejdspladser, der har store vinduespartier og vinduesflader som bevirker, at solindfaldet bliver et konkret problem, fordi det fører til for høje temperaturer. Denne problematik belyses artiklerne ”Refleksioner og varmestigning” en case fra Novozymes og ”Glaspartier, frit udsyn og strålingsvarme – fokus på Trekronerskolen ved Roskilde”. Der er imidlertid også andre varmekilder end solstråling, nemlig belysning og varmeafgivende maskiner, som for eksempel printere og kopimaskiner.


Komfortområde mellem 18 og 25
°C
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal der i arbejdstiden være en passende temperatur for de, der arbejder i rummet. Hvad der er passende, afhænger af arbejdet, og hvilke fysiske anstrengelser der er i forbindelse med arbejdet. Her fastsætter Arbjedstilsynets vejledning den tommelfingerregel, at komfortområdet ligger mellem 18 og 25 °C ved stillesiddende arbejde. Komfortområdets grænser afhænger dog af den fysiske aktivitet, og generelt bør temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde. Det må ikke overstige 25 °C. Der er dog forskel på de mindste temperaturer netop i forhold til, hvilket arbejder der udføres. Derfor opstilles der det generelle udgangspunkt, at temperaturen ved:

· Stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 °C

· Arbejde med begrænset legemlig anstrengelse ikke bør komme under 15 °C

· Arbejde med stærk legemlig anstrengelse ikke bør komme under 10 °C, opnået senest en time efter arbejdstids begyndelse.


Jævn temperatur og temperaturregulering uden træk

AT-vejledningen pointerer også, at det er vigtigt, at der ikke er generende temperaturforskelle i arbejdsrummet, hvilket vil sige, at varmen skal fordeles jævnt i rummet. Derudover skal temperaturreguleringen ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk.

Baggrunden for artiklen er AT-vejledningen A.1.12 ”Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdspladser”. Er man mere interesseret kan man læse selve vejledningen her

Læs også en tidligere artiklen med interview af Finn Gamel, ansat i Arbejdstilsynet, der taler glaspaladser, luftkvalitet og automatisk naturlig ventilation. 

 




Senest revideret den 23. august 2010
Arbejdstilsynet

Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder
AT-vejledning nr. A.1.12
Læs om Arbejdstilsynets krav til mindste og højeste temperaturer og arbejde i varme omgivelser.

Måling af temperaturforhold

Læs hvordan målinger af temperatur kan foretages og hvordan I bruger resultaterne.

Indeklima generelt

At-vejledning A.1.2
Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener – herunder høje temperaturer - og hvordan de kan løses

Ventilation på faste arbejdssteder

At-vejledning A.1.1
Vejledningen oplyser om krav til procesventilation og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes.

 

AT-vejledning A.1.3

Arbejdstilsynets vejledning om indendørs arbejde i stærk varme og kulde.

 

Indeklima 2000
Arbejdstilsynets portal om indeklima, der bl.a. omhandler viden og gode råd om temperaturer rettet mod brancherne: Kontor og administration, undervisning og forskning, sygehuse samt dag- og døgninstitutioner.