Et vigtigt budskab i forbindelse med regulering af temperaturer på arbejdspladsen er, at oplevelse af temperatur er individuelt. Om man har det for varmt, for koldt eller lige tilpas afhænger af aktivitetsniveauet, påklædning og individuelle fysiologiske behov.

To personer på den samme arbejdsplads kan derfor godt have ret forskellige oplevelser af, om temperaturen er passende eller ej.

Arbejdstilsynet siger dog, at hvis temperaturen overstiger 25 grader C, bør problemet løses. Ofte vil det være hensigtsmæssigt hvis sikkerhedsgruppen starter med at lave en systematisk gennemgang af arbejdspladsen for at opfange problemernes art og omfang.

På den måde kommer I hele vejen rundt om problemstillingen og får alle aspekter medtænkt og I får også undersøgt, om de løsninger, I allerede har, fungerer som de skal. Denne undersøgelse kan med fordel baseres på samme fremgangsmåde som ved arbejdspladsvurderingerne – dvs. gennem: kortlægning, vurdering, prioritering og opfølgning.


Både indendørs og udendørs varmekilder

En typisk kilde til varmegener er solindfald fra store vinduespartier, der ikke er skærmet godt nok af. Varmetilskuddet gennem et vindue på ca. 1 m2 kan svare til varmeafgivelsen fra en mellemstor elradiator. Man kan anvende solafskærmning, for at undgå at varmen bliver for kraftig.

Vær opmærksom på, at ca. halvdelen af varmen i østvendte lokaler kommer ind inden kl. 8.00. Solafskærmningen skal derfor trækkes for om aftenen for at gøre mest mulig gavn, hvilket man måske ofte glemmer.

Læs mere om forskellige former for afskærmning


Ofte kan man også opnå en nedsætte temperaturen ved at se på de indendørs varmekilder. De indendørs varmekilder er fx kropsvarme, teknisk udstyr og kunstig belysning. Det kan derfor være en idé at se på, om I kan sænke de indendørs varmekilder først, da det kan være mindre omkostningsfuldt og nogle gange blot kræver en anden udnyttelse ad lokalerne til rådighed.

Særligt i skoler og daginstitutioner kan den største varmeafgivelse stamme fra personer. Dette skyldes fx mange børn på for lidt plads eller megen fysisk aktivitet. Kroppens afgivelse af varme kan få temperaturen i rummet til at stige og samtidig give en tung luft i lokalet. Det kan derfor være nødvendigt at fordele personerne over flere rum eller sørge for bedre tilførsel af frisk luft.


Computere, printere og andet teknisk udstyr

Computere, printere, kopimaskiner og andet teknisk udstyr afgiver også varme. Forsøg så vidt muligt at placere dette udstyr i separat ventilerede rum eller på gangarealer, hvor ingen opholder sig permanent. Specielt kopimaskiner bør ikke stå i opholdsrum uden ventilation, da de også støver.

Er det ikke muligt at flytte udstyret til andre lokaler, er det en god ide at undersøge, om der findes tilsvarende udstyr på markedet, der afgiver mindre varme. Fladskærme udvikler fx mindre varme end traditionelle skærme. Man kan også bruge computerens energisparefunktion eller slukke for udstyret, når det ikke er i brug.

Kunstig belysning bidrager med meget varme til et rum. Varmen kan begrænses ved at vælge lysstofrør og energisparepærer, der kun udvikler en fjerdedel af den varme glødepærer med tilsvarende lysstyrke producerer. Ved at sørge for, at lysarmaturer altid er rene, får man bedre udbytte af lyset og undgår overflødig belysning, der giver ekstra varme.

Det kan også være en fordel at få installeret automatisk styring af lyset, så det slukker ved meget dagslys, eller når ingen opholder sig i lokalet.


Lyt til medarbejderne, det er dem der oplever problemerne

Det er vigtigt at understrege, at man skal lytte til medarbejderne, da det er dem, der oplever problemerne. Det er derfor typisk også dem, der kan give et præg om, hvordan man kan løse dem og opnå en bedre indendørs temperatur.