Varmeproblem - hvad gør vi?

Gå grundigt til værks
Det kan være en fordel at igangsætte en systematisk undersøgelse af problemernes art og omfang, så I kommer hele vejen rundt om problemstillingen og får alle aspekter medtænkt. Herunder at I får undersøgt, om de løsninger, I allerede har, fungerer som de skal. Denne undersøgelse kan med fordel baseres på samme fremgangsmåde som ved arbejdspladsvurderingerne – dvs. gennem: kortlægning, vurdering, prioritering og opfølgning.

Læs mere i artiklen: undersøgelse af problemer med varme  

Afskærm for solen
Varmen i sommerperioden opstår typisk ved solindfald gennem vinduet, som varmer rummet op. Varmetilskuddet gennem et vindue på ca. 1 m2 kan svare til varmeafgivelsen fra en mellemstor elradiator. Man kan anvende solafskærmning, for at undgå at varmen bliver for kraftig. Vær opmærksom på, at ca. halvdelen af varmen i østvendte lokaler kommer ind inden kl. 8.00. Solafskærmningen skal derfor trækkes for om aftenen for at gøre mest mulig gavn.

Fast afskærmning:
Afskærmningen kan være en fast del af bygningen i form af udhæng over vinduerne, der beskytter mod høj sol fra sydvendte vinduer. Bygningen kan også være udstyret med særlige energiglas, der er et effektivt middel til at undgå varmen fra solen.

Udvendig afskærmning:
Den faste afskærmning kan suppleres eller erstattes af anden afskærmning enten udendørs eller indendørs. Afskærmningen er dog mest effektiv, hvis den placeres udendørs. En udvendig afskærmning kan bestå af lameller, persienner, markiser eller film til vinduerne. Men det er vigtigt at vælge en type solafskærmning, der dels tillader medarbejderne selv at regulere afskærmningen og dels tillader lys at passere, så dagslyset kan udnyttes. Derfor er film ikke en optimal løsning. 

Indvendig afskærmning:
En indvendig afskærmning kan bestå af lameller, persienner eller gardiner. Også her er det vigtigt at vælge en type solafskærmning, der dels tillader medarbejderne selv at regulere afskærmningen og dels tillader lys at passere, så dagslyset kan udnyttes.

Hvis I allerede har solafskærmning, skal I naturligvis sætte jer ind i hvordan den fungerer og bruge udstyret aktivt. Tag evt. kontakt til producenten og forhør jer, om denne kan instruere jer i den bedst mulige udnyttelse af udstyret.

Isolér taget
God isolering er ikke kun afgørende om vinteren. På varme dage kan der være en væsentlig varmetilførsel fra store tagflader, der er dårligt isolerede. Det medfører, at loftet i arbejdsrummet opvarmes, så der kommer en ubehagelig varmestråling fra loftet mod hovedet. Så længe loftets temperatur er under 30°C, opstår der sjældent problemer, men hvis varmestrålingen bliver for stærk, kan det være nødvendigt at isolere taget.

Reducér de interne varmekilder
Også interne varmekilder kan være medvirkende til at øge temperaturen. Dette gælder fx kropsvarme, teknisk udstyr og kunstig belysning. Hvis I har problemer med solvarme, kan det derfor være en idé at se på, om I kan sænke de indendørs varmekilder først.

Særligt i skoler og daginstitutioner kan den største varmeafgivelse stamme fra personer. Dette skyldes fx mange børn på for lidt plads eller megen fysisk aktivitet. Kroppens afgivelse af varme kan få temperaturen i rummet til at stige og samtidig give en tung luft i lokalet. Det kan derfor være nødvendigt at fordele personerne over flere rum eller sørge for bedre tilførsel af frisk luft.

Computere, printere, kopimaskiner teknisk udstyr afgiver også varme. Forsøg så vidt muligt at placere dette udstyr i separat ventilerede rum eller på gangarealer, hvor ingen opholder sig permanent. Specielt kopimaskiner bør ikke stå i opholdsrum uden ventilation, da de også støver. Er det ikke muligt at flytte udstyret til andre lokaler, er det en god ide at undersøge, om der findes tilsvarende udstyr på markedet, der afgiver mindre varme. Fladskærme udvikler fx mindre varme end traditionelle skærme. Man kan også bruge computerens energisparefunktion eller slukke for udstyret, når det ikke er i brug.

Kunstig belysning bidrager med meget varme til et rum. Varmen kan begrænses ved at vælge lysstofrør og energisparepærer, der kun udvikler en fjerdedel af den varme glødepærer med tilsvarende lysstyrke producerer. Ved at sørge for, at lysarmaturer altid er rene, får man bedre udbytte af lyset og undgår overflødig belysning, der giver ekstra varme.  Det kan også være en fordel at få installeret automatisk styring af lyset, så det slukker ved meget dagslys, eller når ingen opholder sig i lokalet.

Ventilér
Hvis der konstant produceres for meget varme, er det nødvendigt med bedre ventilation. Naturlig ventilation fra fx vinduer og døre er ikke altid tilstrækkeligt til at skabe en behagelig temperatur og kan være medvirkende til at skabe træk og støj.

Hvis det er over 23 grader udenfor, vil udluftning heller ikke virke hensigtsmæssigt. I disse situationer kan man med fordel lufte ud om natten.

Mekaniske ventilationsanlæg kan fungere som et klimaanlæg ved høje temperaturer. Afhængig af behovet kan anlægget blæse ny kølig luft ind i lokalet. 
Læs evt. månedens tema fra april 2005 om ventilationsanlæg 

Lav om på indretningen
Om muligt kan I flytte arbejdspladserne væk fra vinduespartier el.lign., hvor varmen og solindfaldet er størst.

Pauser

Hold pauserne i rum eller udenfor, hvor det er køligt

Drik rigeligt

Sørg for at drikke rigeligt med væske og f.eks. altid have isterninger i fryseren, så I kan få en kold drik i løbet af dagen.

Tøj til temperaturen

Forsøg at påklæde jer så let og luftigt som muligt - gerne med tøj af bomuld.

Informér medarbejderne
Hæng gode råd op på opslagstavlen til medarbejderne om, hvad de selv kan gøre for at mindske varmen.
Se evt. gode råd til medarbejderne om varme