Det lykkedes!

”Når jeg ser tilbage på året, der er gået, siden vi flyttede ind i de nye bygninger på Maribo Sygehus, så synes jeg egentlig, at arbejdet med at mindske problemerne med varme er forløbet temmelig fint. Undervejs var det hårdt, men resultatet er blevet meget tilfredsstillende”, fortæller Elisabeth Svenningsen, leder på Psykiatrisk Center Syd, der er Storstrøms Amts psykiatriske behandlingstilbud til borgere på Lolland. 

Det har taget 1 år at finde en løsning på de massive varmeproblemer. Nu sættes der solafskærmingsfilm på vinduerne, udluftningen er systematiseret og dialogen om evt. vifter i loftet er i fuld gang. ”Men noget af det vigtigste i denne proces”, fortæller Elisabeth Svenningsen, ”er nok, at vi har fundet ud af, hvor vigtigt det er at drage alle med ind i beslutningsprocessen. På den måde får vi ikke kun gode input til at finde den bedste løsning og en følelse af ejerskab for løsningen hos alle. Vi oplever også vores arbejdsmiljø helt anderledes, hvis vi fornemmer, at vi har en indflydelse på det”. 

Fra klager til solafskærmning
1. maj 2003 flyttede Elisabeth Svenningsen og resten af medarbejdergruppen i Langtidsteam Øst og Vest, sammen med Akutteamet på Maribo Sygehus. De nye lokaler var nyistandsatte og arkitektindrettede og bød på mange fordele frem for de gamle lokaler. Men varmen var et stort problem. ”Flere klagede over varmen og jeg tog derfor problemet op på et personalemøde. Derefter bragte vi det med på dagsordnen på et møde i MED-udvalget, hvor det blev besluttet at kontakte BST for at få en objektiv vurdering af situationen. BST’s besøg blev et godt udgangspunkt for vores videre arbejde med varmen”, fortæller Elisabeth Svenningsen.

Anbefalingerne fra BST indebar solafskærming og/eller ventilering. Allerhelst ved hjælp af kanaler i loftet. BST pointerede desuden vigtigheden af at etablere udluftning i forbindelse med varmen fra en kopimaskine, da denne også var med til at øge temperaturen. ”BST’s vurdering bekræftede os i, at vi skulle finde frem til en løsning. Men vi lagde vægt på, at hele personalet skulle have mulighed for at komme med input og igangsatte derfor en systematisk rundspørge blandt medarbejderne, der gav os mulighed for at kortlægge problemets omfang og indsamle forslag til løsninger, der blev betragtet som rimelige og fornuftige af personalet.” Elisabeth Svenningsen fortæller, at resultaterne fra rundspørgen blev samlet i et APV-skema, der herefter blev forelagt ledelsen.

Ledelsen valgte at prioritere solafskærmningen og vente med ventilationen. ”Drøftelserne omkring ventilation er stadig igangværende, men det er mit indtryk, at vi vil finde en løsning”, siger leder Elisabeth Svenningsen. ”Vi har nemlig også problemer med dårlig ventilation om vinteren, så nogle vifter i loftet vil kunne være til stor gavn hele året”.

Gør brug af erfaringer og forslag fra medarbejderne
”Rundspørgen blandt medarbejderne har været en vigtig del af beslutningsprocessen – af flere årsager”, fortæller Elisabeth Svenningsen. ”For det første fordi medarbejderne kunne bidrage med relevante og realistiske løsningsforslag. Rundspørgen var bl.a. medvirkende til at servicepersonalet blev givet en del af ansvaret for at vinduerne blev åbnet en gang i mellem”.

Men det var ikke den eneste positive effekt af rundspørgen. Selve det at inddrage alle medarbejdere i processen synes at styrke en fælles ansvarlighed for arbejdsmiljøet. ”Hvis alle er blevet hørt og har været med til at finde frem til en løsning, er det min overbevisning, at vi i højere grad holder hinanden fast på at gøre noget og føler ansvar for at føre beslutningen ud i livet”, siger Elisabeth Svenningsen. ”Muligheden for at påvirke sit eget arbejdsmiljø – både gennem dialog og handling - er alfa og omega for oplevelsen af det”.

”De bygninger, vi boede i før flytningen i 2003, var meget dårlige. Men vi havde et vældigt godt psykisk arbejdsmiljø. Folk spurgte os ofte, hvordan vi kunne have det så godt i så elendige omgivelser”, fortæller Elisabeth Svenningsen. ”Da vi flyttede, fik vi markant bedre bygninger, men alligevel flere klager over det fysiske arbejdsmiljø, hvor varmen indtil nu har været det væsentligste problem. Det har fået mig til at overveje årsagssammenhængene en ekstra gang. Jeg tror det psykiske arbejdsmiljø og medinddragelse spiller en stor rolle, når det handler om oplevelsen af indeklimaet”.

Elisabeth Svenningsen forsøger i vidt omfang at sikre, at alle medarbejdere kan være medbestemmende i processer, der vedrører deres arbejdsmiljø. ”Men lige netop beslutningerne omkring flytningen og indretningen af de nye bygninger blev nok ikke i tilstrækkelig grad drøftet med personalet og det kan have givet anledning til skepsis overfor det nye sted og dermed særlig irritation overfor blandt andet varmen. Men det kan vi heldigvis arbejde med at gøre anderledes. Og det gør vi”, fortæller Elisabeth Svenningsen. ”Der er sket meget siden flytningen for et år siden og selvom arbejdet i sikkerhedsorganisationen kræver en del energi og selvom de værste problemer med varmen snart er fortid, har vi ikke tænkt os at indstille arbejdet. Vi vil fortsætte med at arbejde med arbejdsmiljøet og forhåbentlig forebygge istedet for at behandle”.

Forløbet i korte træk

• 1/5 2003: Indflytning. Klager over varmen. Elisabeth Svenningsen, sikkerhedsrep. tager problemet op på et personalemøde og bringer personalets udtalelser med på MED-udvalgsmøde.
• Efteråret 2003: MED-udvalget beslutter at kontakte BST for at få deres vurdering af problemet. BST vurderer, at der bør gøres noget ved varmen.
• Januar 2004: Rundspørge blandt personalet ang. varmen og mulige løsninger på problemet. Sikkerhedsorganisationen udarbejder arbejdspladsvurdering på baggrund af resultaterne af rundspørgen.
• Foråret 2004: MED-udvalget vælger at opsætte film på vinduerne som solafskærmning. Prøveperiode med forskellige typer film påbegyndes.
• Juli 2004: Film til vinduerne er indkøbt og dialogen omkring evt. supplerende ventilation fortsætter.