Kulde udefra
Mange arbejdspladser i Danmark oplever i vinterperioden problemer med kulde og trækgener udefra.
De fleste butikker har store indgangspartier som lukker en masse kuld luft ind når de åbnes, men også nedfaldskulde i bygninger med større vinduesarealer kan være en udfordring, da det indvendigt kan føles som træk.
Heldigvis findes der en række muligheder for at begrænse disse gener som skabes af kulden udefra, men det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle løsninger kan være dyre mens andre løsninger kan være både billigere i længden og samtidig mere energibesparende her og nu.
Kuldenedfald på vinduer
Selvom vinduerne i en bygning er helt tætte, kan man have oplevelsen af det trækker med kold luft indenfor. Dette skyldes at temperaturen på vinduernes indvendige overflader er lavere end den temperatur der er i luften i resten af lokalet. Den indvendige luft som er tættest på vinduets indvendige overflade afkøles derfor og falder nedaf, fordi kold luft vejer mere end varm luft. På den måde bliver luften sat i bevægelse og dem som befinder sig i dette lokale vil kunne opleve dette som trækgener.
En af måderne man kan formindske disse gener på, er ved at anvende lavenergiruder med en god isoleringsevne for at hæve den indvendige overfladetemperatur. På den måde vil man samtidig opleve at opnå en energibesparelse, da rummet efterfølgende vil være lettere at varme op, da der ikke vil være samme mængde kold luft i bevægelse.
Træk fra indgangspartier
Stormagasiner, butikker og andre arbejdspladser med hyppig trafik ind og ud, kan om vinteren være meget plaget af træk og kulde fra deres indgangspartier. For at reducere kuldeindtrækket og prøve at skabe adskillelse mellem inde- og udeluften har man mange steder valgt at sætte luftsluser, roterende døre eller lignende op.
En anden løsning på problemet er et såkaldt lufttæppe. Et lufttæppe virker på den måde at der blæses luft op i en lodret spalte langs en indgangsåbning. Dette gøres for at reducere luftbevægelsen gennem åbningen og på den måde også reducere både træk gener og temperaturen indenfor, bliver påvirket af den kolde udeluft ved åbningspartiet.
Lufttæpper er især fordelagtige ved større indgange, som eksempelvis stormagasiner eller lagerhaller, hvor det kan være svært at gøre brug af eksempelvis roterende døre.
Man skal dog være opmærksom på at lufttæpper kan være en energikrævende løsning, og det er derfor vigtigt at man får indstillet lufttæppet ordentligt for at få et formindsket energitab.
Lufttæpper kan fungere både med og uden varm luft og kan også være et aktiv om sommeren hvor den kan holde den varme sommerluft ude og på den måde mindske belastningen af eventuelle airconditionanlæg. Derfor kan man med god grund indtænke lufttæpper i den samlede indsats mod et bedre indeklima på sin arbejdsplads.
Senest revideret den 17. december 2009