Forside > Indeklima > Temperatur og træk > Kulde > Vinter og kulde

Vinter og kulde


Der er sne over Danmark i disse dage og julemåneden har for alvor sat ind med guirlander i gaderne, honninghjerter hos bagerne og julestjerner på bordene. Julen er hjerternes tid, men det er også årets kolde og mørke tid. Derfor tænder vi lys og forsøger at undgå kulden.  

 

I dette nummer af Indeklimaportalens nyhedsbrev sætter vi fokus på stearinlys og kulde. Stearinlys er populære både i hjemmene og på arbejdspladserne, de spreder et hyggeligt lys og kan udsætte mørket lidt. Men for mange og de forkerte slags kan bidrage til et dårligt indeklima, så læs de gode råd i artiklen ”I stearinlysets skær”.


Selv om vi har haft et vådt og mildt efterår er kulden nu kommet snigende, så vi trækker huen godt ned over ørerne, når vi er udenfor. Men hvad gør man, hvis der er koldt på arbejdspladsen? Læse om kuldenedfald og luft tæpper i artiklen ”Kulde udefra”.

Kulde er ikke bare kulde. Vi oplever det forskelligt, da vi som mennesker har forskellige grænser for, hvornår noget er koldt eller varmt. I artiklen ”Vi er alle forskellige – også når det gælder kulde” viderebringer vi Arbejdstilsynets generelle retningslinjer for temperaturer på arbejdspladser og lægger samtidig op til, at det er en problematik, man tager op i fællesskab så man tilgodeser flest mulige behov.

Med dette nummer af Indeklimaportalens nyhedsbrev vil vi sige tak for et godt år 2009 og ønsker jer alle sammen god jul og et festligt nytår!

Vi ses i 2010!




Senest revideret den 17. december 2009