Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) indsamler årligt information om børns undervisningsmiljø i grundskolen. Spørgeskemaet sætter fokus på forskellige problematikker, f.eks. mobning, relationen til klasselæreren og helbred og velbefindende.

Under temaet om indeklima er støj et emne, og her svarer 55% af 59.000 elever, at der er for meget støj. Over halvdelen af eleverne på 4.-9. klassetrin oplever støj som et problem på deres skole og samtidig siger ca. 1/3 af eleverne i indskolingen (0.-3. klasse), at de savner et sted, hvor man kan være i fred og ro.


Støj har betydning for børns sproglige og sociale udvikling

Anne Märcher er informationsmedarbejder ved DCUM og skriver i en kronik i Politiken den 29. december 2009 om børn og støj. Hun tegner et billede af fire-årige Oskar, der ikke taler – han råber. Undtagen når han er hæs. Forældrene er bekymrede, og pædagogerne karakteriserer ham som udadreagerende, når der er uro omkring ham.

Med udgangspunkt i tallene fra DCUMs termometer-undersøgelse spørger Anne Märcher: ”hvad betyder støjen for børnenes dagligdag? Hvilke konsekvenser har det for deres udvikling?” Ifølge talepædagog Birgitte Franck betyder det, at flere og flere børn kommer sent i gang med deres sprogudvikling.

Det er særligt de børn der i forvejen står svagest, der når det handler om sprogudvikling bliver sat yderligere tilbage i det støjende institutionsmiljø. Det er børn med alderstypiske høreproblemer og deraf følgende høretab og tosprogede børn, som har svært ved at tilegne sig det danske sprog, når sproglydene drukner i baggrundsstøj.

Børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen peger også på, hvordan støjen har betydning for børnenes evne til at skabe sociale relationer og etablere venskaber. I en hverdag fyldt med støj, kan det være svært.

”I en dagligdag med mere eller mindre konstant baggrundsstøj og mange forstyrrelser og afbrydelser kan det være svært eller nærmest umuligt at have nærvær til at lytte til hinanden. Det at kunne etablere et venskab, det at kunne afvente, at så siger jeg noget, og så siger du noget tilbage, er jo en proces, som er afhængig af, at der er ro til fordybelse”, siger Margrethe Bruun Hansen til kronikken i Politiken.


Helhedssyn på støjproblemerne

Anne Märcher peger på, at støjproblemet trods både fysiske og pædagogiske indsatser stadig lever i bedste velgående – og det på tiende og femtende år. Hun foreslår, at man anlægger et helhedssyn på problemerne omkring støj, børn og stress.

”Som det er nu, betragtes støjen i daginstitutionerne fra politisk side som et problem, der må løses lokalt. Det betyder i langt de fleste kommuner, at man må klare sig med det forhåndværende søms princip, for der er ikke økonomiske midler til gennemgribende forandringer”, skriver Anne Märche i Politiken.

Hun påpeger, at folkeskolen i dag bruger en stadig voksende andel af de samlede midler på specialundervisning og tiltag for elever med indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær og udadreagerende adfærd. Det er elever fra alle sociale lag som diagnosticeres med forskellige diagnoser. ”Børnene er forstyrrede – og forstyrrende. Hvor kommer den forstyrrelse fra? Hvem har gjort børnene forstyrrede?” spørger Anne Märcher.


Inddrag eleverne i støjarbejdet

Man skaber en bedre hverdag både for elever og medarbejdere, hvis man mindsker støjniveauet. DCUM opfordrer til, at man inddrager både elever og medarbejdere, når man skal arbejde med at nedbringe støjen. Eleverne har langt fra altid den samme oplevelse af støj som medarbejderne. Derfor er det nødvendigt at inddrage eleverne, hvis de også skal have gavn af støjmindskende indsatser.

Støjproblemer løses til nogen grad ved hjælp af tekniske ændringer såsom filtdupper på stolene, hjemmesko indendørs mm. Men mange steder handler det også om at ændre rutiner og vaner, fordi en uhensigtsmæssig støjkultur ofte skyldes uheldige mønstre, som kan brydes ved fælles hjælp. Elever er en del af de vaner og rutiner, og skal derfor være med til at bryde dem for at støjen kan blive reduceret.