Støj - hvad er det?

Selv om pædagoger i årevis arbejder med støj helt inde på livet, er det kun de færreste der egentlig ved, hvad støj er. Med god grund, for støj er faktisk et diffust begreb, og man skal være lidt af en matematisk nørd, for helt at fatte de mange fagudtryk og beregninger, der er om støj.

 

Men lad os kigge på nogle helt jordnære eksempler på, hvad støj gør ved os, og dermed tage et skridt ind i dybdepsykologien og kemiens verden.
Af John Peters

Klokken var 7.10 den 3. januar 1990, da en hærget og slidt mand trådte ud på trappen foran den colombianske ambassade i Panama med et gråmeleret lommetørklæde i hånden, som tegn på overgivelse.

Verdens dengang mest eftersøgte mand blev 10 sekunder efter anholdt af amerikanske specialstyrker, der omgående lagde manden i både hånd – og benlænker, satte ham i en skudsikker bil og kørte ham til lufthavnen i Panama City.

Den tidligere diktator og stornarkoforbryder Daniel Noriega var efter flere år fanget efter personlig ordre fra præsident Georg Bush Sr.
Men hvad var der for nogle omstændigheder, der tvang ”Annanasfjæs”, som han blev kaldt på grund af sit koparrede ansigt, til overgivelse – efter årelang økonomiske sanktioner og amerikansk militær invasion af det lille kanal-land?

Lyd. Eller rettere støj i form af et koncertanlæg meget lig det foran Orange Scene på Roskilde Festivalen, der i to døgn havde spillet Metallica på fuld styrke lige udenfor ambassaden. De amerikanske specialstyrker vidste præcist, hvilken virkning, høj lyd – eller støj – har på et menneske.

Polsk hær på flugt
Går vi noget længere tilbage i historien, vil de fleste historiekyndige kende den tyske styrtbomber ”Stuka”, der ud over bombernes ødelæggende virkning tillige var udstyret med sirener på både vinger og bomber, og som afgav en infernalsk larm, når de dykkede over fjenden. 
 
De første soldater – og civile – der blev udsat for Stuka´ens hærgen, var den polske hær og civilbefolkning, og alene lyden af de skingre hyl fra de dykkende fly havde en så massiv og ødelæggende effekt på de soldater, der fortvivlet forsøgte at forsvare deres fædreland. Ikke engang de sværeste artillerigranater kunne rokke de polske styrker. De tog granatild og den øvrige kamptummel som en del af krigens vilkår, men lyden fra styrtbomberne var nok et fremmedelement, der drev i hundredtusindvis af polske soldater på vild flugt. De tyske flyingeniører viste præcist, hvad de gjorde, da de tegnede sirener på Stukaen.

Jerikos mure.
Endnu længere tilbage i historien finder vi fortællingen om belejringen af den bibelske by, Jeriko, og børn har i genrationer læst om basunernes fatale indvirkning i deres katekismus. Murene væltede jo som bekendt, og jøderne gik af med sejren.
 Forsynet – med alle forbehold - vidste præcist, hvilken effekt høj lyd har på selv faste genstande. Helt konkret er det muligt at ødelægge fast stof med høj lyd, og det er bevist gennem utallige videnskabelige undersøgelser.

Men hvad er støj? 
For at forklare, hvad støj egentlig er for en størrelse, begynder det for alvor at blive indviklet – for alle andre end nørder og matematikere, for lyd måles i decibel. Bel står for en logaritmisk måleenhed, og for at gøre forvirringen komplet opgøres udregningen i tiendedel bel – altså decibel. Forkortet dB. For eksempel er halveringen af 70 dB kun 67 dB, men det er jo en størrelse, som kun praktisk bruges af lydteknikere og akustikere. Enkelt?

Sikker ikke for de fleste af os, der lykkeligt har glemt alt om logaritmer, men alene den videnskabelige måde at udtrykke et støjniveau, er med til at skabe forvirring om den hverdag, vi arbejder, bor og lever i.

Men der er nogle enkle rettesnore, som vi kan bruge, når vi taler om støj – eller blot lyd: Almindelig tale ligger på omkring 60 dB, trafikstøj mellem 65-75 dB, kraftige maskiner som asfaltbor og stampemaskiner ligger på omkring 110 dB, mens et jetfly, der starter, rammer omkring 120 dB, hvilket er tæt på smertegrænsen på 130 dB. Grænseværdien for den høreskadede støj ligger på 85 dB – en grænse, der er overskredet i hundredevis af målinger foretaget på daginstitutioner og SFO´er, og hvor Arbejdstilsynet har afgivet påbud om ændringer. Også målinger på skoler viser høje støjbelastninger, men ikke i samme grad som institutionerne.

Hvad sker der inde i hjernen?
Når vi udsættes for støj – og det gør vi stort set ikke døgnets vågne timer, opfatter øret de trykvariationer, der kommer fra lyd – eller støj. Inde i øret sidder ”sneglen”, som er omkranset af en række hårceller, der omdanner til nerveimpulser som igen sender besked til hjernen om lydens ”struktur”.
 Så længe støjen er kortvarig og på et ikke-skadeligt niveau, er der ikke fare for helbredet, selv om også lav støj kan virke generende. Støj udmønter sig i børnemiljøet ofte i ”spidsbelastninger” – altså pludselig, høj støj, som virkelig sætter gang i den kemiske proces i hjernen. Og er støjen konstant og høj, begynder kvalerne for alvor. Kroppen reagerer med stress via psykofysiologiske proceser: Ændringerne begynder i nervesystemet og formidles videre til kroppens kirtler, der frigiver stresshormoner til blodet.

 Muskler og organer bliver med andre ord pumpet med stresshormoner for at klare belastningen. Følgerne er tydelige og klart målelige: Puls, blodtryk og blodsukker stiger og blodtilførslen til muskulaturen øges: En god, gammel funktion, der virkede, dengang vi var truede af bjørne og ulve, men som i dag virke belastende og sygdomsfremkaldende, hvis støjpåvirkningen er langvarig og gentages dag efter dag.

Kogt ned til essensen, så sker der en regulær kemisk eksplosion i vores hjerner. En proces, der er både ubehagelige og skadelige, navnlig da hjernen af sig selv også producerer kroppens egen ”morfin”, nemlig endorfiner i et forsøg på at dæmpe den angst og uro, der følger med støjpåvirkningen. *

Men vi er jo forskellige

Vi kender alle den ”dunk-dunk” der nærmer sig, når en topgejlet Golf årgang 1987 med to unge fyre med omvendte kasketter farer forbi os på gaden. Inde i bilens kabine er lydniveauet enormt, og musikken er altid tekno eller hip-hop.

De unge mænd trives helt åbenlyst med støjen, som mange ”voksne” vil kalde det, men hvis vi ruller tankerne ud, og sætter de store teknoglade drenge til at overvære en koncert med tolvtonemusik af fx Alban Berg eller Hindemidts nye toner – med al respekt – så vil de samme unge mænd overvejende sandsynligt opfatte de smukt formede toner som generende støj.

Vi opfatter med andre ord støj forskelligt – og for yderligere at komplicere denne belæring, er vi mere modtagelige for støj på nogle tidspunkter af døgnet end andre. Og der er dage, hvor vi af forskellige årsager er yderst sensible for selv den mindste støj. Samtidig kan nogle mennesker tåle betydelige støjbelastninger, mens andre er mere skrøbelige. De fleste kan vel regne ud, at det er en yderst vanskelig sag at forklare dette fænomen, men der er skrevet flere doktorafhandlinger om netop dette emne, så det er bare med at gå i gang med at læse litteraturen – der findes på stort set alle verdenssprog.

 Under alle omstændigheder er konklusionen klar: Ufrivillig støj skal bekæmpes overalt.

* Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet 2004 – ”Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet”