Støj i daginstitutioner
Støj er et stigende problem – derfor skal det sættes på dagsordenen.
Støj er et stort og stigende problem i daginstitutioner og på SFOer og folkeskoler. Det ses bl.a. ved, at Arbejdstilsynet i de senere år har givet et stigende antal påbud om støj disse steder, og problemets stigende omfang understøttes statistisk af den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK)s tal for 2005.

Heraf fremgår det, at
- omkring 80 pct. af de ansatte i daginstitutioner udsættes for høj støj i mindst ¼ af arbejdsdagen og 25 pct. af dem udsættes for høreskadende støj i mindst ¼ af arbejdsdagen.
- omkring 75 pct. af folkeskolelærerne udsættes for høj støj i mindst ¼ af arbejdsdagen, 51 pct. af dem for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdsdagen og 14 pct. for høreskadende støj i mindst ¼ af arbejdsdagen.
Arbejdstilsynet siger, at det stigende antal påbud enten er et udtryk for en større opmærksomhed fra Arbejdstilsynets side eller dårligere akustiske forhold på skoler og daginstitutioner.
Samtidig er både den høreskadende og den generende støj et af de fire fokuspunkter i Regeringens 2010 handlingsplan. Støj er således sat på dagsordenen flere forskellige steder og på flere forskellige niveauer og indgår derfor også som et højt prioriteret indsatsområde i Branchearbejdsmiljørådene Social og Sundhed og Undervisning & Forksning (BAR SoSu og BAR U&F)s planer frem til og med 2010. En konkret indsats er således blevet sat i værk for at reducere mængden af støj på skoler, SFOer og i daginstitutioner.
BARs støjindsats
I perioden 1. august 2008 til 31. marts 2009 blev der gennemført et forprojekt, der viste, at problemer med støjen skyldes følgende to faktorer:
Samtidig viser erfaringerne, at der er tre angrebsvinkler for at reducere støj:
- Større tekniske løsninger såsom bedre akustikregulering.
- Tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis herunder påvirkning af adfærd, så det er med til at reducere støjen.
- Små lette tekniske løsninger såsom dupper under stole mv.
Herudover har personbelastningen i de enkelte rum en afgørende indflydelse på støjniveauet.
En rullende geografisk indsats
BAR SoSu og BAR U&Fs har pr. august 2009 igangsat en nationalt dækkende støjindsats, der skal sætte støjen på dagsordnen i samtlige kommuner landet over på daginstitutioner, skoler og SFOer. Visionen for indsatsen er at reducere støjen og dermed være med til at opfylde målene i 2010 planen.
Det mere konkrete mål er at få dagsordensat problemet på skoler og institutioner, få ledelse og personale til at drøfte det og tage initiativer til nedbringelse af støjen ud fra deres hverdag og erfaringer. Det forventes, at et mindre antal af den enkelte kommunes daginstitutioner og skoler gennemfører indsatsen inden for indsatsperioden. Derudover er det hensigten, at erfaringer fra disse institutioner/skoler spredes til kommunens øvrige institutioner og skoler. Indsatserne kan ikke programmeres på forhånd af BAR, men må udvikle sig på den enkelte arbejdsplads.
Ekstern konsulent Niels Bang Hansen
Niels Bang Hansen er ansat af de to BAR i en konsulentordning, som kommunen kan trække på. Han har branchekendskab, proceserfaringer og et indgående kendskab til arbejdet med støj indenfor de tre områder. Konsulentordningen er gratis, men der er dog ikke ubegrænset konsulentbistand til rådighed idet man inden for kommunen må lave en prioritering af, hvem der skal tilbydes assistancen.
Læs mere om Niels Bang Hansens arbejde i de syd- og sænderjyske kommuner i artiklen xx.
Læs mere
Man kan læse mere om projektet
Senest revideret den 23. november 2009