Forside > Indeklima > Støj & akustik > Krav & regler > Støj og høreskader

Støj og høreskader


Støj betegnes som uønsket lyd, hvilket er udgjort af svingninger i luftens partikler.

Lyd er målbar, men det er forskelligt hvorvidt lyd opfattes som støj (eks. rockkoncerter), også selvom den fysiske belastning er ens for alle.

Ved målinger af lyd bestemmes lydtryksniveauet , hvilket opgøres i decibel (dB).


Fakta om støj i dB

- Et A-filter skelner mellem de høje og lyse toner når trykket måles. Lyse toner (eks. børnestemmer) virker mere generende end mørke toner (eks. voksenstemmer)

- Når lyden går 3 decibel op eller ned i skalaen opfattes det fysisk som en halvering eller en fordobling af lydpåvirkningen, selvom skalaen eks. kun går fra 80 dB til 83 dB

- Øret opfatter dog kun 3 dB som en mindre ændring i lydniveauet. Ændringer i lydpåvirkningen skal forøges med 10 dB før at kroppen registrerer det som en fordobling af lydtrykket

- Ved 50 dB baggrundsstøj forstår man dårligere hvad der bliver sagt, og stemmen skal hæves for at kunne overlevere beskeder

- Målinger i danske dagtilbud og SFO’er har vist en gennemsnitsbelastning på 82 dB


Støj skader

Det er vigtig at skelne mellem skader og gener. En skade, som skyldes en ulykke eller en længerevarende påvirkning, kan være en arbejdsskade, der giver mulighed for erstatning er lovgivningen om arbejdsskader.

Gener vil ikke blive betragtet som en arbejdsskade, med mindre der er tale om en sygdom (erhvervssygdom) som følge af påvirkninger i arbejdet.

Et høretab kan ikke helbredes, det er derfor vigtigt, at man går til sin læge, hvis man har været udsat for støj på sin arbejdsplads, og man mener det har medført en skade.


Om høreskader

- Tinnitus og høretab er de to følgesygdomme man ofte taler om i forbindelse med støj, men tinnitus medfører ikke nødvendigvis høretab

- Tinnitus er kun erstatningsberettiget hvis det er kombineret med høretab

- Tinnitus opstår ofte som følge af høje lyde gennem lang tid, eller ved kortvarig høj lyd

- Hverken høretab eller tinnitus kan helbredes, men generne fra tinnitus kan minimeres

- Støj kan yderligere fysisk ændre på stofskiftet, øge blodtrykket og pulsen, give hovedpine, øge mængden af stresshormoner i blodet, svække immunforsvaret og øge risikoen for hjertekar-sygdomme


Vide mere?

Du kan læse mere om støj, lovgivningen på området, cases og hente inspiration og værktøjer til hvordan man kan arbejde med at mindske støjen på jeres arbejdsplads, på www.stojweb.dk  



Senest revideret den 3. oktober 2010