Læsernes gode råd
Gode råd fra læsere modtages gerne på
"Jeg har altid været ekstrem følsom, hvad statisk elektricitet angår. Specielt har jeg haft problemer, når jeg skulle tage tøj ud af tørretumbleren. Jeg fik "stød" på maskiner og tøjkurve. Tøjet "klistrede" sammen og klæbede ind til mig som om det blev tiltrukket magnetisk.
For nogle år siden læste jeg følgende råd i en brevkasse:
Gennemvæd et stykke stof ( jeg bruger en rengøringsklud i en farve jeg ellers ikke benytter i køkkenet) i 3 dele skyllemiddel og 1 del vand. Lad det tørre. Put kluden i tørretumbleren sammen med tøjet, som er vasket på normal vis.
Jeg troede ikke på det, men gav det en chance, og jeg må sige at det virker. Ikke kun i vaskekælderen, men endda så godt, at jeg heller ikke længere får stød på bildøren.
Venlig hilsen
Bente Erno"
|
John Bebe fra Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, skriver:
I de perioder hvor jeg er udsat for meget statisk elektricitet, aflader jeg mig altid via en nøgle f.eks når skal jeg åbne mit arkivskab (stålskab), trykke på knappen til elevatoren (svært at ungå at ramme metallet ved siden af) osv. Gnisten springer til nøglen og jeg mærker absolut ingenting, jeg har oplevet at der kan springe helt op til 5 mm lange gnister til nøglen og kun i sjælne tilfælde har jeg højst mærket en minimal snurren i fingrene.
|
Senest revideret den 14. september 2009