A-pærer kan ikke bare smides ud
De energibesparende A-pærer er nemlig miljøfarligt affald. De indeholder kviksølv og skal derfor afleveres til den kommunale indsamlingsordning.
I forbindelse med udfasningen af de gamle glødepærer skal vi være opmærksomme på, hvordan vi kommer af med de nye energibesparende pærer og hvordan vi forholder os, hvis en pære går i stykker.
Når den energibesparende A-pære har leveret sine lyse timer, skal den afleveres på genbrugsstationen eller i de kommunale indsamlingsordninger for miljøaffald. Pæren kan ikke behandles miljømæssigt forsvarligt i det almindelige affald, da den indeholder små mængder kviksølv.
Hvis de brugte sparepærer bortskaffes via dagrenovationen, ender kviksølvet i naturen, hvor det ikke kan nedbrydes, men derimod ophobes i levende organismer. Men når den afleveres rigtigt behandles pæren miljømæssigt forsvarligt, og helt op til 98% af materialerne kan genanvendes, skriver El-sparefonden.
Det er f.eks. kviksølv, lyspulver, glas og metaldele.
Affaldshåndtering Almindelige forbrugere og mindre virksomheder skal aflevere de brugte lyskilder på den kommunale genbrugsplads, mens virksomheder med mange brugte lyskilder, kan få en speciel container stillet til rådighed af Lyskildebranchen (LWF) til indsamling.
LWF er en kollektiv indsamlingsordning, der blev stiftet i 2005 med det formål at varetage danske producenters, importørers og distributørers interesser i forhold til indsamling, tilbagetagning, rapportering samt genanvendelse og håndtering af affald fra lyskilder (sparepærer og lysstofrør) i henhold til WEEE-direktivet.
WEEE står for Waste of Electrical and Electronic Equipment. Det dækker alt fra husholdningsmaskiner, computere, lyskilder, motionsudstyr med elektronik osv.
Læs mere om foreningen
her Mindre kviksølvudledning i det store regnskab. Der er ikke kviksølv i den almindelige glødepære, mens der i A-pæren er 1-5 mg. Alligevel er udslippet af kviksølv mindre, hvis man bruger A-pærer frem for glødepærer, når man ser det i det store regnskab. Det skyldes, at en betydelig del af den danske produktion af elektricitet i Danmark sker ved kul, der indeholder små mængder kviksølv.
Når man bruger kulkraftværker udledes der kviksølv gennem røgen, som ender i naturen. A-pærerne forbruger mindre elektricitet, og når de så også afleveres korrekt, bliver kviksølvet behandlet miljømæssigt rigtigt og en del af det genanvendes, så udledningen er endnu mindre.
Tag dine forholdsregler, når pæren går itu Netop på grund af den lille mængde kviksølv skal man også tage sine forholdsregler, når en pære går itu.
På Miljøstyrelsens hjemmeside har de lavet en anbefaling til, hvordan man håndterer itugåede a-pærer. De anbefaler blandt andet at man
- Lufter grundigt ud i det rum, hvor pæren er gået i stykker
- Bruger kraftige gummihandsker til at samle stumperne op
Se hele anbefalingen her
Desuden kan det være en god ide at overveje, hvor man bruger a-pærerne. Således er det en god ide at undgå at bruge dem, hvor der er stor risiko for at de kan blive slået i stykker.
Den energibesparende pære kaldes også a-pæren, fordi den ligger i energiklasse A, i modsætning til glødepæren, der typiske ligger i energiklasse E-F. For at få elsparemærket skal a-pæren leve op til e række kvalitetskrav.
Læs mere her
Senest revideret den 16. februar 2010