Menneskets påvirkning af lyset
Undersøgelser har vist, at variationer i lysets niveau, farve og retning har stor indflydelse på menneskers velbefindende, motivation og funktionsevne. Vinterdepressioner behandles med lys, og senest har man fundet ud af, at lys i det blålige område har størst betydning for vores normale døgnrytme. Endnu ved man ikke helt præcist, hvorledes belysningen bedst kan tilgodese vores biologiske behov, men vi ved, at dagslys har stor betydning.
Men mennesket påvirkes ikke kun af utilstrækkelig belysning. Lysets farvegengivelse og flimmer har også betydning for os, ligesom overbelysning - for store kontraster mellem belyste og ubelyste område og refleksioner - kan give gener. Forkert lys kan være årsagen til de symptomer, mange oplever ved for eksempel langvarigt skærmarbejde. Reflekser i skærmen, modlys fra et vindue bag skærmen eller for svag eller for stærk almen belysning kan give hovedpine og spændinger i nakke, skuldre og håndled. Fladskærme giver i øvrigt de færreste gener med reflekser.
Forskere opdagede tilbage i 2002, at de lysfølsomme celler i øjet, kaldet gangliecellerne, spiller en vigtig rolle for vores biologiske ur. Når dagslyset rammer disse celler, sender de signaler videre til hjernen, og på den måde bliver det biologiske ur synkroniseret, så det passer med den faktiske døgnvariation mellem lys og mørke. Således kan meget lys på forkerte tidspunkter eller for lidt lys i løbet af dagen være problematisk. Undersøgelser har vist, at kroppens produktion af melatonin hæmmes, hvis vi udsættes for lys om natten. Melatonin kaldes også søvnhormonet og har, som navnet antyder, stor betydning for vores døgnrytme og søvn. Men hormonet påvirker også fordøjelsen, humøret og koncentrationsevnen. Ifølge Kræftens Bekæmpelse tyder ny forskning desuden på, at melatonin styrker immunforsvaret og er med til at beskytte kroppen mod bl.a. kræft.
Således kan det understreges, at lys påvirker os mennesker, fysisk såvel som psykisk, mere end vi tænker over i hverdagen. At skabe den rigtige belysning på arbejdspladsen er derfor både afgørende for medarbejdernes produktivitet og velvære.
Senest revideret den 14. september 2009