Krav og regler
Lovgivningen opstiller en række krav og retningslinjer for belysningen på arbejdspladser.
Bygningsreglementet
Generelt gælder, at arbejds- og opholdsrum skal være velbelyste med både dagslys og kunstig belysning, så folk ikke oplever gener på grund af forkert lys i lokalet.
Belysningsstyrken, der måles i lux, skal passe til den type arbejde, der udføres. Ved de fleste former for arbejde ligger de krævede værdier på 200 eller 500 lux, men specielt lyskrævende arbejdsopgaver skal foregå i en belysningsstyrke på 1000 eller 1500 lux. Kravene er fastlagt ud fra personer med et normalt syn.
Fordelingen af lyset i rummet er også vigtig, og en generel retningslinje lyder, at forholdet mellem det specifikke arbejdsemne, arbejdsfeltet og rummet udenom helst bør være 5:3:1. Det betyder, at der skal være mest lys, lige hvor arbejdet udføres og lavere rundt om og længere ude i rummet.
Belysningen på arbejdsstedet skal gengive farverne rigtigt, og lyskilden bør som regel ikke have en Ra-værdi under 80. Lyset i rummet må heller ikke give anledning til blænding eller generende reflekser.
Det er også vigtig at være opmærksom på, at lyskilderne ikke må medføre ubehagelig varme ved selv arbejdsstedet eller samlet tilføre rummet en for høj varmebelastning.
Kunstig belysning skal opsættes, så arbejde og færdsel kan foregå forsvarligt. Man skal tage hensyn til følgende forhold:
Det er Arbejdstilsynet, som fastsætter lovkravene til belysning på jeres arbejdsplads. Overordnet set gælder det, at belysningen skal opsættes, så arbejde og færdsel kan foregå forsvarligt.
I Arbejdstilsynets vejledning nr. A.1.5 beskrives hvilken type belysning og brug af denne, der generelt kan sikre, at arbejde og færdsel kan foregå forsvarligt. Ved at gennemgå Arbejdstilsynets vejledning, kan I få overblik over, om der er nogle områder, hvor I evt. har brug for en nærmere gennemgang og forbedring af belysningen.
Nødbelysning
Nødbelysning er en sag for sig selv. Hertil skriver Arbejdstilsynet: "Hvis arbejdet er af en sådan art, at det kan være forbundet med en særlig fare, hvis belysninger svigter, skal der være indrettet en forsvarlig nødbelysning, der sikrer den nødvendige orientering."
Yderligere kan du finde information om nødvelysning i bygningsreglementet. Det er vigtigt at overveje, hvor det skal være muligt at tænde og slukke lyset, da en dårlig placering af afbryderne kan betyde at I skal gå igennem et mørkt lokale, med fare for at falde, hvilket er i modsætning til Arbejdstilsynets retningslinier.