Forside > Indeklima > Lys > Energiforbrug

Energiforbrug


Som tommelfingerregel kan man sige at en A-pære er 4-5 gange mere effektiv end en glødepære.

 

"Ved at vælge A-pærer sparer du ikke blot penge på elregningen. Du er samtidigt med til at nedbringe udslippet af CO2 i atmosfæren.  Med andre ord gør du både dig selv og miljøet en tjeneste ved at skifte til A-pærer". Således skriver elsparefonden på deres hjemmeside A-paeren.dk. Men hvilke fordele og ulemper er der egentlig ved at benytte disse energibesparende pærer?

 

Man kan ikke sammenligne sparepærer og lysstofrør, men man kan sige, at lysstofrør er mere holdbare end sparepærer.

 

Der findes kompakte lysstofrør, som man kan sætte i bordlamper, og som kan give punktlys. ”Det har været en jungle med kompakte lysstofrør, og det er mest professionelle, der bruger dem”, siger Ulrich Spahn Klausen fra lysteknisk selskab, ”Hvis man vælger at bruge kompakte lysstofrør bliver det senere hen besværligt, hvis man vil skifte Wattage”. Altså hvis man for eksempel vil skifte fra 11 til 15 Watt - fra en lysstyrke til en anden. ”Dog er det så småt ved at blive muligt at skifte Wattage”, fortæller Ulrich Spahn Klausen.

 

"Men i mange tilfælde er det nemmere at udskifte sparepærer på arbejdspladser -  specielt ved kontorarbejdspladser. Sparepærer har forkobling og gevind og kan nemt udskiftes”, fortæller Ulrich Spahn Klausen.

 

I Australien diskuteres det pt. om glødepærer helt skal forbydes, da de er meget mindre miljøvenlige end A-pærer. ”Der er ved at blive udviklet en lavvoltshalogen-glødelampe med integreret forkobling. På denne måde vil man skåne miljøet uden at gå på kompromis med det æstetiske", fortæller Ulrich Spahn Klausen, ”Lav volt er dobbelt så effektiv, og vi glæder os meget til den kommer på markedet. Denne nye teknologi er en værdig spiller i forhold til Australiens lovforslag”, siger Ulrich Spahn Klausen.

 

Valg af pærer er meget betydningsfuldt for udslippet af CO2 til atmosfæren. Størstedelen af den energi, der bliver brugt i forbindelse med en pæres levetid, bliver brugt fra funktionen, som lys giver. Der bliver ikke brugt så meget energi til produktion. ”Sparepæren er mest miljøvenlig og langt bedre i dag, end det var for bare 10 år siden. Man skal vælge A-pæren, hvis man vil optimerer sit CO2-forbrug”, siger Ulrich Spahn Klausen, ”man skal dog stadig bibeholde glødepæren over spisebordet og ved arbejdspladser, der kræver, at man kan genkende farver optimalt."  Derfor lyder rådet fra Lysteknisk selskab stadig: ”kombinér både glædepærer, lysstofrør og A-pærer for at få den optimale løsning både i forhold til æstetik, funktionalitet og miljø"!


Senest revideret den 4. januar 2012
Eksterne sider