Æstetik & funktionalitet

Ulrich Spahn Klausen fra Lysteknisk selskab udtaler, at valg af belysning på arbejdspladsen skal tage mange forskellige hensyn. 

”Man skal overveje nøje, hvilken lyskilde man vil bruge. Det skal vurderes både ud fra æstetik, funktionalitet, økonomi og miljøet”, siger Ulrich Spahn Klausen. De fire faktorer kan risikere at komme i karambolage med hinanden

Pris og miljø

"Der er stor forskel i pris, og lysvalg kan være en sand junlge”, siger Ulrich Spahn Klausen, ”Man kan med fordel bruge hjemmesiden www.apaerer.dk (el-sparefonden), hvor man kan se sammenligninger mellem priser, samt hvor meget man kan spare, hvis man skifter til A-pærer."

”Man skal dog holde sig fra de billigste produkter fra Kina og ’noname’-mærker, da der ofte kan være stor forskel på, hvordan lysets farver bliver gengivet af de billige pærer i forhold til de lidt dyrere”, siger han.

Hvis en pære er tændt tre timer dagligt, så bliver den årlige besparelse ca. 70 kr. for hver eneste glødepære, man udskifter med en anbefalet A-pære. Man kan altså spare en hel del på elregningen. Dertil kommer, at hvis man skifter til A-pæerer vil det dermed også gavne miljøet og co2-udslippet.

Funktionalitet og æstetik

Der er to ting, der gør, at en A-pære giver en dårligere lyskvalitet: flimmer og farver.

Flimmer

De fleste har oplevet et lysstofrør, som ikke har lang levetid tilbage: Det blinker, flimrer og giver store gener. Men sådan er det i princippet også med et velfungerende lysstofrør. Dog blinker det så hurtigt, at øjet ikke kan opfatte det, men det gør hjernen til gengæld. Ifølge Elsparefonden er denne type flimmer dog ved at høre fortiden til. Man kan sikre sig, at man undgår flimmeret ved, at armaturet har den nyest teknologi; en såkaldt HF-kobling. HF-forkoblinger, der er standardudstyr på stort set alle nyere installationer, eliminerer nemlig flimmer-effekten fuldstændig.

Opstartstid

A-pærer har ofte lang opstartstid og bliver nogle gange både grønne eller magenta. Hvis der er tale om gangarealer, hvor man ikke har brug for perfekt farvegengivelse, kan det dog give problemer alligevel, fordi lyset hele tiden tændes og slukkes evt. af en sensor. ”Her går udviklingen dog også i den rigtige retning, og A-pærer tænder meget hurtigere, end de gjorde i starten”, fortæller Ulrich Spahn Klausen. 

Farver

I køkkener og i badeværelser samt ved arbejdspladser, hvor farver skal gengives korrekt, anbefales det stadig at bruge glødepærer. Men modsat hvad man skulle tro, så er det ved belysning til læsning faktisk ikke nødvendigt med glødepærer. Her kan man klare sig med sparepærer.

Det er imidlertid sådan, at jo mere lys, der er til stede, desto lettere har man ved skelne forskellige farver. Selv i et bryggers kan farver have en betydning, hvis man for eksempel skal skelne mellem sorte og mørkeblå strømper.

Mens en almindelig glødepære gengiver hele farvespektret i regnbuen, har en elbesparende pære en ufuldkommen farvegengivelse. I den forbindelse skriver Elsparefonden: "Lysstofrørs evne til at gengive farver varierer fra type til type. Ifølge belysningsstandarden DS 700 er en Ra-værdi (farvegengivelsesevne) over 80 tilstrækkelig til almindelige arbejdspladser, skoler og institutioner hvor der ikke er specielt farvekrævende arbejdsopgaver.  Dette behov indfrier almindelige, såkaldte 3-pulverlysstofrør. Til mere farvekrævende opgaver kræves der ifølge DS 700, Ra-værdier over 90, hvilket løses af 5-pulverrør, evt. i kombination med glødepærer."

Men uanset standarder og værdier skal man være opmærksom på, at det er individuelt, hvordan man oplever lyset.