Forside > Indeklima > Luftkvalitet > Fugt & Skimmel > Medarbejdere > Gode råd

Gode råd


Her er nogle konkrete råd om, hvad du som medarbejder selv kan gøre for at forebygge og afhjælpe problemer med skimmelsvamp.

 

  • Vær opmærksom på om du eller dine kolleger oplever symptomer, der kan være tegn på skimmelsvamp og gør opmærksom på dem.
  • Vær opmærksom på eventuelle utætheder ved tagrender og tage, da de kan betyde, at fugt trænger ind i bygningen.
  • Vær opmærksom på fugtpletter på vægge, lofter og gulve. Gør opmærksom på dem, så området kan blive udskiftet eller repareret. Hvis årsagen findes, skal den fjernes. De fleste problemer af denne art kan du ikke selv afhjælpe, og det er derfor nødvendigt at henvende dig til arbejdslederen.
  • Undgå kolde flader, da de fremmer udviklingen af fugt. Der må ikke være nogen flade indenfor, der er koldere end vinduerne.
  • Åbn vinduerne i pauser, eller når der ikke er nogen i rummet, så der kan blive luftet godt ud. Frisk luft holder fugtigheden nede og gavner i det hele taget indeklimaet. Et vindue på klem i 10 min. er ikke nok. Der skal være løbende luftudskiftning.
  • Undersøg om ventilationsanlægget virker og sæt dig ind i, hvordan det skal betjenes. Prøv eventuelt også at lade det køre om natten.
  • Sørg for, at der bliver gjort grundigt rent. Svampesporer samles i støvet – og sporer udefra slæbes med ind med fodtøjet.  

Hvis det ikke umiddelbart er muligt at løse problemerne selv, bør du henvende dig til arbejdslederen eller sikkerhedsrepræsentanten. Måske har de et forslag til, hvordan problemet kan løses, eller kan sørge for, at det kommer med i arbejdspladsvurderingen og blive undersøgt nærmere.




Senest revideret den 14. september 2009