Tænk i løsninger frem for problemer

Er der et naturligt arbejdsfællesskab?

”På baggrund af ønsket om øget teamsamarbejde, har der gennem de sidste 10 år været en trend hen imod etableringen af storrumskontorer. Det er dog vigtigt at overveje, om de mennesker, der sættes tæt sammen i de store kontorer, har et naturligt arbejdsfællesskab”, mener Per Møberg Nielsen. Ifølge ham opstår støjgenerne nemlig ofte, når medarbejdere, der ikke har et naturligt arbejdsfællesskab, placeres tæt sammen. ”Man bliver ofte mere generet af støj, når den aktivitet, der foregår i lokalet, ikke er relevant eller aktuel for én selv”.

Hvis medarbejderne oplever problemer, er der problemer!

Ifølge Per Møberg Nielsen er medarbejdernes oplevelse den bedste måde til at afgøre, om der er problemer med støj på arbejdspladsen. ”Målinger og beregninger kan være gode i forbindelse med beslutninger om konkrete løsningsforslag, men som udgangspunkt må man tage medarbejdernes oplevelser for gode varer”.

”Arbejdstilsynets grænse for støjbelastning på 85 dB(A), er fastsat ud fra ønsket om at undgå høreskader. Den er derfor ikke relevant i forhold til kontorarbejdspladser, hvor det væsentlige er, at støjen ikke må være generende”, påpeger han og henviser i stedet til Arbejdstilsynets formulering om, at ”unødig støjbelastning skal undgås” (afsnit 3 i At-vejledning D.6.1 – Støj). ”Unødig støjbelastning” kan her forstås som forstyrrende støj, der gør, at man ikke kan holde koncentrationen i arbejdet.

Grib arbejdet an på en systematisk måde

Per Møberg Nielsens overordnede anbefaling er at gå systematisk til værks i arbejdet med at forebygge eller reducere støjen. I den forbindelse nævner han tre punkter, man kan arbejde efter:

1. Er akustikken i rummet optimal? 
2. Er indretningen i rummet optimal? 
3. Er der generende støjkilder, der kan dæmpes eller fjernes?

”I forbindelse med ny- og ombygning skal støjforholdene prioriteres fra starten”, fremhæver Per Møberg Nielsen. ”Når rummene først er taget i brug, er det dyrere, mere besværligt og ofte vanskeligt at opnå et godt resultat”.

Ofte er en dårlig akustik begyndelsen til støjgener

”Først og fremmest”, fremhæver Per Møberg Nielsen, ”skal man sørge for, at akustikken i rummet er optimal, dvs. at den er så god, at lyden dæmpes mest muligt – fx med et kraftigt dæmpende akustikloft”. Som et pejlemærke siger Per Møberg Nielsen, at hvis det generelle støjniveau i lokalet er højt eller hvis det runger, når man klapper eller råber, er akustikken for dårlig. ”Skulle man være i tvivl, kan man få foretaget målinger i rummet”.

”I alle flerpersonskontorer bør akustikken som minimum opfylde Arbejdstilsynets  Anvisning 1.1.0.1.  ”For at opnå optimal støjdæmpning i kontorområder etablerer vi ofte bedre akustik end de minimumsværdier, der er beskrevet i At-anvisningen” udtaler Per Møberg Nielsen.

Overvej indretningen af rummet

”Herefter kan man se nærmere på, hvordan rummet er indrettet og hvilke støjkilder der er. Ud over at tænke i at placere medarbejderne sammen alt efter samarbejdsrelationer, må man overveje placeringen af det tekniske udstyr”, siger Per Møberg Nielsen. ”En fotokopierings- eller hæftemaskine kan skabe meget støj, selvom de står i lokalet ved siden af”. Generelt foreslår han, at man laver funktionsopdelte rum som fx caféer og stillerum, så man har mulighed for både at kunne sludre med sine kolleger og få mere fred og ro.

Per Møberg Nielsen nævner også valget af og placering af møbler, som en overvejelse. ”Fx kan man undgå at placere glasskærmvægge - eller andre hårde overflader der reflekterer lyden - tæt ved arbejdspladserne. Skærmvægge, der er lyd-absorberende er også en mulighed, men de kan jo være i modstrid med hele idéen om åbne kontorer. Så der er nogle overvejelser, man må gøre sig i forhold til indretningen af rummet”, foreslår han.

Af støjkilder er tale ofte den værste

”Tale er informationsbærende og er derfor sværere at abstrahere fra end anden lyd”, siger Per Møberg Nielsen. ”Man kan blive bedre til at abstrahere fra andres tale, men det er svært helt at undgå at blive forstyrret af den”.

Særligt telefonsituationen skaber, ifølge Per Møberg Nielsen, støjgener. ”Ringende telefoner, der ikke bliver taget, kan virke stressende. Derfor kan det være en god idé, at lave nogle retningslinjer for, hvem der tager telefonerne hvornår”. Derudover nævner han også problemet, at når man på grund af støj i lokalet ikke kan høre hvad, der bliver sagt i den anden ende af røret, vil man typisk kompensere ved selv at tale højere. Ofte til stor gene for andre. ”Her kan fx dobbelte headsæt, hvor lyden kommer ind i begge ører samtidig, være en hjælp”, foreslår Per Møberg Nielsen, ”fordi man derved bedre kan høre, hvad der bliver sagt i den anden ende”.

”På nogle arbejdspladser, har de valgt at anvende ”akustisk parfume””, siger Per Møberg Nielsen og uddyber: ”Akustisk parfume betyder, at man etablerer en konstant baggrundsstøj i lokalet”. Idéen er, at den generende tale eller telefonlyd drukner i den generelle baggrundsstøj i lokalet. Man siger at den maskeres. Umiddelbart er det dog ikke den bedste løsning ifølge Per Møberg Nielsen. Han ser helst, at man forsøger at fjerne støjen i lokalet frem for at tilføre endnu en støjkilde. ”Men hvis der er alt for stille i et lokale kan man fx tydeligere høre tale og telefoner. Akustisk parfume kan derfor nogle steder opleves som en forbedring” tilføjer han.

Tag hensyn til hinanden, men pas på sociale begrænsninger!

I det hele taget opfordrer Per Møberg Nielsen til, at man i den almindelige kollegiale adfærd tager hensyn til hinanden. ”Men man skal passe på ikke at skabe for store begrænsninger i den sociale aktivitet”. Netop fordi man i storrummene bliver meget opmærksom på, om man forstyrrer sine kollegers arbejde, kan man komme til at lægge mange bånd på sig selv. ”Og det kan skabe social isolation”, mener Per Møberg Nielsen. ”Det er ikke kun modtageren af støjen, der kan opleve problemer, også afsenderen kan være påvirket”.

Få ekstern bistand, når I skal beslutte hvilke tiltag I vil sætte i værks

Per Møberg Nielsen har gennem tiden set mange eksempler på forkerte løsninger, der ikke afhjælper støjen og som koster dyrt i regnskabet. Derfor anbefaler han den enkelte arbejdsplads at få ekstern bistand, når de rigtige løsninger skal findes. ”Det kræver viden på området at iværksætte de gode løsninger”, siger han.

”Fx er der stor forskel på at lydisolere og lydabsorbere. Lydisolation anvendes, når man ønsker at isolere lyden mellem to rum. Fx via en skærmvæg i lokalet. Lydabsorption anvendes, når man ønsker at opsluge støjen. Fx via et lyddæmpende akustikloft”, forklarer han. ”Hvilke løsninger, der vælges er afhængig af den konkrete arbejdsplads og de specifikke problemer, der findes og det er her, der kan være behov for den professionelle rådgivning”.