Nye metoder

Fokus på lydforholdene på den enkelte arbejdsplads
Projektet går kort fortalt ud på at udvikle et projekteringsværktøj, som kan bruges når man sidder og skal planlægge nybyggeri eller ombygning af allerede eskisterende bygninger. Projektets formål er at udvikle nogle redskaber, der gør, at man i langt højere grad kan lave detailprojektering af lydforholdene på den enkelte arbejdsplads. I et storrumkontor tager man normalt udgangspunkt i hele lokalet som sådan og ser på de krav, der er om efterklangstid og absorbtionsarealer. Man løser typisk støjproblematikken ved at lave akustikloft, beklæde væggene med særlige materialer eller ved at lægge støjarbsoberende gulvtæpper ud.

Problemet er, fortæller Thomas Fløe, at selvom man overholder disse regler og krav, er det ofte langt fra tilfredsstillende for den enkelte medarbejder, der sagtens kan være generet af støj, trods særlige gulvtæpper og vægbeklædninger. Projektet er netop kommet frem til, at når man spørger konkret ind til folks tilfredshed med støj, får man et helt andet billede af, hvor stort et problem, der er. Derfor er den tradiotionelle tilgang til at måle støj ikke tilstrækkelig. Man er nødt til at kunne arbejde mere deltajeret med støjniveauet. Det helt nyskabende ved projektet er derfor, at man her har taget udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads og har fokuseret på det lydbillede, der omgiver den enkelte medarbejder, samtidig med at man ser på de lydmæssige relationer, der er mellem de enkelte arbejdspladser.

Lydmålinger af den enkelte arbejdsplads
For at skabe et lydbillede for den enkelte arbejdsplads har man brugt en akustikmodel, udviklet på DTU, der hedder Odeon. Hel konkret har man i projektet gået ud og lavet lydmålingerne på projektets case-lokationer. Det har f.eks. været Ballerup Rådhus, Carl Bro Odense, JJWs tegnestue og Danske Banks IT center i Ejby. Målingerne har foregået ved at lave lydkilder det specifikke sted, og så har man målt lydstyrke og dæmpning mellem alle de indbyrdes relationer, der er tilstede mellem dee medarbejdere, der arbejder i rummet, samt mellem andre lydkilder end menneskelig aktivitet.
 
Disse lydmålinger sammenligner man med lyden i det frie felt, en åben mark, for eksempel. 
Sammenligningen giver et billede med farver, en slags matrix, så man kan se, hvor i lokalet lyden bliver dæmpet eller forstærket. Ud fra dette billede kan man så se, hvor der er brug for at dæmpe støjniveauet yderligere, og hvor det giver mening at forsøge at dæmpe. Ved hjælp af Odeon kan man så lægge forskellige lydabsorbenter ind i lokalet og på den måde se, hvilken effekt, det afstedkommer. 

Her er det også vigtigt, understreger Thomas Fløe, at man i dag har mange flere forskellige akustiske materialer tilgængeligt end tidligere, hvor man typisk fokuserede på vægge, gulvtæpper og lofter. I dag har man forskellige typer af stof, man kan bruge møblerne og inventaret til lyddæmpening, f.ek.s bagsiden af reoler.

Samtidig er det vigtigt at se på de handlemuligheder folk har, og se på behovet for mere eller mindre støj. Her ser man på muligheder for stillerum eller hjemmearbejdsplads, som netop giver medarbejderen mulighed for et andet rum, som er tilpasset den specifikke arbejdssituation.

Stemmer billederne overens?
Efter at have målt de enkeltes arbejdspladser, har man skullet sammenligne  projektets målinger med folks subjektive oplevelser af støj på deres arbejdspladser. Det har man bl.a. gjort ved hjælp af en særlig spørgeskematekning, hvor folk er blevet bedt om at tegne lydbilleder af deres arbejdsplads.

Disse subjektive billeder er så blevet lagt op ved siden af de billeder som projektet rent objektivt har målt sig frem til, for at finde ud af, om der var overensstemmelse og dermed for at kunne validere værktøjet. Det vil sige, at man har undersøgt, om Odeons billeder matcher folks oplevelser. Det har vist sigt, at der er en rigtig fin overensstemmelse mellem det folk oplever, og de billeder, som projektet har fået frem gennem målingerne.

Projektet er nu i sin anden fase, hvor man ønsker at vise effekten af tiltagene. På baggrund af lydbillederne har man lavet støjnedsættende tiltag på case-lokationerne, for at finde ud af, om det er muligt at gøre noget, så folk bliver mere tilfredse med deres arbejdsplads rent støjmæssigt. Thomas Fløe pointerer, at der selvfølgelig altid er et usikkerhedsmoment, når folk vurderer noget subjektivt.

For eksempel peger han på, at en medarbejder kan flytte sig på tilfredshedsskalaen, hvor han før var tilfreds med ét niveau af støj nu slet ikke er tilfreds, fordi man har ændret lydniveauet til det bedre. Men når det er sagt, viser de foreløbige resultater, at det er muligt at få folk til at blive gladere ved at skabe et lavere støjniveau, hvor der er taget udgangspunkt i den enkeltes arbejdsplads.

Hvis du vil vide mere
Det forventes, at projektet bliver afsluttet i starten af 2010. Det vill blive afrapporteret i et idekatalog med metoder til registrering af lydforhold i eksisterende rum, samt forslag til støjdæmpende tiltag i både eksisterende og nye bygninger. Det skal aftales med Arbejdsmiljøforskningsfonden, hvor idekataloget skal lægges ud. Er man interesseret i at få mere at vide, er man velkommen til at kontakte projektlederen hos Grontmij | Carl Bro Claus Møller Petersen på telefon: 43 48 61 48 eller på mail: eller projektleder hos JJW arkitekter Katja Viltoft på telefon: 29 44 85 71 eller mail: