Forside > Medarbejder > Kontorer > Storrumskontor

Storrumskontor

Indretning af storrum er noget andet end indretning af mindre kontorer. I storrum er der flere, der skal være enige om indeklimaet. Det kan være svært, at stille alle tilfredse og i mange tilfælde skal man kun regne med at kunne tilgodese ca. 85 procent af medarbejderne. Flere og flere kontorer vælger at indrette sig i storrum på grund af bedre udnyttelsen af pladsen og bedre samarbejdsmuligheder. I dette nummer af temanyhedsbrevet skal det handle om indretning af storrum.

 

Indretning af storrumskontor

Ny guide til storrum

Paradokset mellem håbet på bedre samarbejdsmuligheder, åbenhed, mindre hierarki og problemer med indeklimaet bliver taget op i en ny guide fra BAR FOKA. Guiden kan bruges i alle stadier omkring at skulle flytte ind i nye storrumskontorer. Guiden giver gode råd til de vigtigste punkter i processen. 

 

Fælles indeklima

I storrum er der flere der skal være enige om indeklimaet, derfor er der nogle andre punkter I skal være opmærksom på, end ved indretning af eksempelvis enkeltmandskontorer.

 
Støj i storrum

Støj i storrum bliver ofte anset som et af de største problemer. Her skelnes mellem menneskelig støj og støj fra maskiner.

 

Konkurrencestyrelsens storrum er en succes 

Læs hvordan Konkurrencestyrelsen håndterer indretningen af storrumskontor i forhold til indeklimaet.

  
Læs mere

På denne side kan du finde links til relevante regler, vejledning og informative hjemmesider til din videre læsning om indretning af storrumskontorer. 

 

Definition af storrum

Afgrænsning mellem et storrum og et kontor til flere personer går i dette tema ved seks personer. Sidder der flere i kontoret, regner vi det for et storum.




Senest revideret den 23. august 2010
Tilvalg og fravalg

Civilstyrelsen valgte storrumskontoret fra.

 

Direktør Nina Koch:

"Vi arbejder med sagsbehandling, det er papirarbejde ved skrivebordet, og vi ville ikke opnå en gevinst for sagsbehandlingen ved at sidde i et fælles lokale.

 

I vores samarbejdsudvalg er det opfattelsen, at der derimod ville være ulemper ved at sidde med kolleger.

 

Men det betyder jo ikke, at folk ikke taler sammen."

 

 

Erhvervs- og byggestyrelsen

valgte storrummet.

 

Personalechef Anne Kofoed:

 

"Vi ville det -

Vi ville arbejde 100 procent projektorienteret, og når man gør det, er det enormt vigtigt, at man kan sidde sammen og lige tale hen over bordet om de enkelte sager.

 

Så ved gruppen, hvor den enkelte er i arbejdsfasen."