Forside > Medarbejder > Kontorer > Love & regler

Love og regler


Der findes en række bestemmelser og regler, der fastsætter, hvordan arbejdsforholdene skal være på kontorer.

Lovgivningen udstikker en række generelle anbefalinger og minimumskrav til belysning, støj, temperatur og luftkvalitet i kontorbygninger. Nedenfor er samlet en række eksempler på nogle af de betingelser, indeklimaet i kontormiljøer skal opfylde.

  • Belysningen ved længere tids læsning og skrivning bør være på 500 lux på arbejdsemnet, mens en lysstyrke på 200 lux som regel er tilstrækkeligt ved lejlighedsvis kontorarbejde.
  • En længerevarende lydstyrke på over 85 dB kan give høreskader. Støjen i et møbelleret kontorlokale bør ikke være højere end 70 dB. Ligeledes bør efterklangstiden ikke overskride 0,6 sekunder i kontorer på under 70 m3.
  • Temperaturen giver sjældent anledning til gener, hvis den ved stillesiddende arbejde ligger mellem 20 og 22°C.
  • Luften skal være så ren som mulig, Arbejdstilsynet anbefaler, at kontorer er et luftskifte på minimum 8 liter per sekund. Mængden af kuldioxid (CO2) bør ikke være 1højere end 1000 per million dele luft (ppm), og koncentrationen af ozon bør ikke overskride 0, ppm. Ifølge bygningsreglementet kræver det særlige overvejelser om naturlig ventilation, er tilstrækkelig i kontorrum til mange personer, eller om det skal suppleres med mekanisk ventilation.

Lovteksterne

Kravene og retningslinjerne til indeklimaet på arbejdspladser, herunder kontorer, er nærmere beskrevet følgende steder:

  • Arbejdsmiljøloven udstikker overordnede krav til arbejdsstedet, og hvordan indeklimaet skal være.
  • Byggeloven og herunder Bygningsreglementet 2010 har til formål at sikre, at bygninger opføres og indrettes, så de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
  • Arbejdstilsynet har udformet nogle mere konkrete vejledninger på baggrund af de generelle retningslinjer for arbejdsmiljøet og indeklimaet, der slås fast i Arbejdsmiljøloven og Byggeloven.